Berlingske Business
10:16Eurozonen: PMI-indeks faldt i oktober

Maskinproducent vil ekspandere internationalt

I serien om virksomhedernes forventninger til det kommende år, har ErhvervsBladet spurgt adm. direktør for Stema Engineering

i Kvistgård i Nordsjælland, Jan Dall Christiansen. Stema er en af verdens største producenter af anlæg og

maskiner til fremstilling af armeringsjern til byggeprojekter.



Hvordan er 2002 gået, og forventer du et bedre eller dårligere

resultat i 2003?



- Hele 2002 og i særdeleshed slutningen af året var præget af afmatning, som har betydet,

at 2002 udviklede sig dårligere end forventet. Året viste sig dog også fra sin pæne side, da vi blev valgt

som leverandør af fabriksanlæg til byggeriet af den nye Terminal 5 i lufthavnen i Heathrow. Vores hidtil største

ordre, som står for en tredjedel af omsætningen i år. I det kommende år forventer vi en stigning i aktiviteten.

Vi kan allerede nu mærke en forstærket forespørgsel efter vores produkter.



Hvordan har I gearet virksomheden

til at komme igennem 2003?



- Vi forfølger en strategi om at være repræsenteret på vores vigtigste markeder.

Derfor opretter vi en række salgs- og servicekontorer i bl.a. Brasilien og Dubai, samtidig øger vi vores bemanding i

USA.



Lancerer I nye produkter eller ydelser?



- I forbindelse med byggeriet af Heathrow-projektet har vi udviklet en maskine,

der producerer armeringsjern i rullenet i stedet for plader. Det har vist sig at give store tidsbesparelser at rulle armeringsjernet

ud frem for den traditionelle metode med at lægge en plade på af gangen. Den maskine begynder vi at markedsføre

i det nye år.



Venter du øget omsætning?



- Jeg er ikke i tvivl om, at vi får en øget omsætning

som følge af vores strategi om at være mere synlige på eksportmarkederne.



Venter du skærpet eller mindsket

konkurrence?



- Jeg er sikker på, at vi kommer til at øge vores markedsandele på de markeder, vi satser på.

Men generelt set har markedet for vores produkter været for nedadgående i et par år, så konkurrencen er skærpet,

og det vil fortsætte i 2003. Vi er fire aktører på markedet i verden, og vi kommer til at kæmpe hårdt

om kunderne.



Har du planer om investeringer til næste år - hvilke?



- Når det går skidt til er det

nemt at spare på udgifter til markedsføring og produktudvikling, men det kommer helt sikkert til at gøre ondt

senere. Investeringer i udvikling og markedsføring vil komme til at fylde mere i vores budgetter.



Har du sparet på

omkostningerne - hvor vil I rationalisere yderligere?



- Helt konkret har vi indkøbt videokonference-udstyr, der betyder,

at vi har skåret ned på omkostninger til transport af medarbejdere og hotelophold i udlandet. Desuden har vi igennem længere

tid outsourcet al produktion til lande som Letland, Polen, Sri Lanka, Brasilien og Tyskland. Uden outsourcing ville vi ikke eksistere

i dag.



Har I brug for flere eller færre medarbejdere?



- Vi skal bruge flere medarbejdere, både på lederniveau

og på andre poster. Jeg forventer, at vi i løbet af året ansætter 10 ny medarbejdere. Mindst tre i Danmark

og mindst seks i resten af verden.



Hvad håber du mest for det kommende år?



- Jeg håber, at vi får

en mere kontinuerlig ordreindgang. 2002 har været uroligt og ordretilgangen har været meget ujævn hele året

igennem. Vi har brug for stabilitet, så vi får ro til at planlægge fremtiden og træffe de rigtige beslutninger.



Hvad

frygter du mest for det kommende år?



- Jeg frygter, at nogle af de markeder, vi forventer os meget af, falder væk

af forskellige årsager. Mellemøsten er et kraftigt vækstområde, og der frygter vi selvfølgelig, at

politisk uro eller det, der er værre, sætter en stopper for aktiviteterne. Samtidig har Brasilien, som er et andet af vores

vigtige markeder, på det seneste været udsat for en del valuta-uro, som vi håber er overstået nu.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen