Berlingske Business

Maskinbranche står foran slankning

Mens der for 25 år siden årligt solgtes 24.000 traktorer, så er salget nu faldet til 2.400 traktorer, og det fald

lægger et stort pres på de danske maskinhandlere. Antallet af landbrug er siden 1960 faldet fra 200.000 til omkring 50.000,

hvoraf en del er fritidslandbrug, og begge maskinbranchens to organisationer, DS Håndværk & Industri og Dansk Maskinhandlerforening, regner

med, at det bliver et centralt emne på Agromek-messen, som mandag morgen åbner i Messecenter Herning.



Det er Nordeuropas

største landbrugsmesse med 610 udstillere og et forventet besøg på godt 80.000 på de i alt 92.500 kvadratmeter udstillingsareal.

Mandag er VIP-dag på messen, som er åbent for publikum fra tirsdag til og med lørdag.

Udvid sortimentet

DS

Håndværk & Industri, som har en del maskinhandlere som medlemmer tilbyder på messen gratis konsulentrådgivning

til både medlemmer og ikke-medlemmer, og konsulent Ole Simmelholt vil bl.a. opfordre maskinhandlere til at udvide deres sortiment

til eksempelvis haveudstyr, skovudstyr, trailere og knallerter for at have et supplement til landbrugsmaskinerne. Formanden for Dansk

Maskinhandlerforening, Poul Kjærgaard, har i en årrække opfordret sine medlemmer til at fusionere deres virksomheder,

mens de endnu selv kan bestemme. Dels på grund af det faldende salg, og dels fordi landbrugsmaskinerne bliver stadigt mere avancerede,

hvilket kræver stadigt mere specialiserede medarbejdere.



- En maskinhandel skal op på en omsætning på

over 100 mio. kr. om året, og i dag ligger gennemsnittet på omkring 30 mio. kr., siger Poul Kjærgaard. - Der er

for mange maskinhandlere, og jeg tror, at de holdes oppe af store kreditter hos primært deres leverandører, men også

hos pengeinstitutterne.



Efter et dårligt 2003 for maskinhandlerne ser han med mere optimisme på 2004. Årsagen

er den dårlige høst i Kina, Rusland, Sydeuropa, som gav danske kornproducenter pæne prisstigninger i 2003.



Det

høje prisniveau på korn tror han på vil holde, bl.a. fordi kornlagrene verden over er lavere end tidligere år,

og de skal fyldes op.



Ifølge Ole Simmelholt har en del maskinhandlere store forventninger til deres optræden på

Agromek, hvor man regner med en større efterspørgsel end tidligere.



- Blandt vore medlemmer går det bedst

for de virksomheder, som udover maskinehandelen har en del smede- og reparationsarbejde, men hos især de mindre maskinhandlere

er det et problem, at de har så mange brugte maskiner stående, som der ingen efterspørgsel er efter, siger Ole Simmelholt.

- Det tærer på likviditeten og kan betyde, at nogle maskinhandlere må dreje nøglen.







Salg via Internet



-

Nogle af vore medlemmer har haft en vis succes med salg af brugte maskiner over Internettet bl.a. til de nordiske lande bl.a. Finland,

og på sigt vil det også være mulighed for salg til de østeuropæiske lande, men problemet er, at ikke

ret mange af landmændene i de lande har computer-adgang endnu, siger Ole Simmelholt. Han havde forventet en række konkurser

i branchen på grund af det sløje 2003, som bød på ideelle forhold for landmændene både under

forårsarbejdet og i høsten.



- Jeg må konstatere, at konkurserne er udeblevet, og det skyldes, tror jeg, at

maskinhandlerne er godt polstrede økonomi og har en del at tære på, siger DS-konsulenten. Agromek byder på

198 produktnyheder i året for sin 30. udstilling, som er den hidtil største.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen