Berlingske Business

Markant færre børsaspiranter

Alt imens Københavns Fondsbørs arbejder på højtryk for at gøre sig til overfor små og mellemstore virksomheder med den nye såkaldte minibørs, så vender dansk erhvervsliv Fondsbørsen ryggen.

Hvor børsnotering var et fast punkt på dagsordenen i hver femte virksomhed i 2001, som ellers var præget af elendigt erhvervsklima. Så er det nu kun et ud af 12 danske selskaber, der trods langt større optimistisme overvejer at lade sig notere. Det viser en undersøgelse foretaget af Instituttet for Opinionsanalyse A/S (IFO).

Hos Københavns Fondsbørs forklarer adm. direktør Hans-Ole Jochumsen udviklingen ved, at det er blevet markant sværere de seneste år for både danske og internationale virksomheder at lade sig børsnotere.

- Der er en international trend, som betyder, at der stilles langt større krav til børskandidater i dag end for bare tre år siden. Det er dog værd at understrege, at børsnotering stadig diskuteres i mange virksomheder. Hvis bare en brøkdel af de virksomheder, der overvejer notering bliver realiseret, så kommer der snart til at ske noget, siger Hans-Ole Jochumsen., som anser de høje 2001-tal, som urealistiske.

Af undersøgelsen fremgår det samtidig, at landets bestyrelser stadig har problemer med at leve op til de forskellige anbefalinger om god selskabsledelse - corporate governance, der er introduceret fra forskelligt hold på det seneste.

Mens 83 pct. af de adspurgte danske ledere mener, at den daglige ledelse årligt bør evalueres af bestyrelsen, så er det kun 41 pct. der rent faktisk gør det. Samtidig er det kun i hver tiende danske virksomhed, at man tager sig tid til årligt at evaluere de enkelte bestyrelsesmedlemmers indsats. Hvilket stemmer meget godt overens med, at virksomhederne som hovedregel ikke ved, hvilke kompetencer og ansvarsområder bestyrelsesmedlemmerne skal have.

Konklusionerne i undersøgelsen bliver mødt med hovedrysten hos bestyrelsesnetværket Asnet.

- Der er mange kritisable elementer i det billede man får af bestyrelsesarbejdet i danske virksomheder. Desværre er det sådan, at det i den danske virksomhedskultur stadig er problematisk at evaluere hinanden, siger adm. direktør for Asnet, Knud Erik Nordby.

Han hæfter sig desuden ved, at bestyrelserne som hovedregel tager direktionens ord for gode varer. 54 pct. af bestyrelserne søger ingen eller kun ganske sjældent andre kilder som supplement til direktionens oplysninger. Ligesom det i tre ud af fire virksomheder er direktionen, der fastlægger den overordnede strategi for ledelsen.

- Det er meget væsentligt, at bestyrelsen sikrer sig, at de oplysninger direktionen kommer med, svarer overens med virkeligheden. Det er trods alt bestyrelsen, der har ansvaret for den overordnede strategi og direktionens ansvar at føre den ud i livet, siger Knud Erik Nordby.

BOKS

Bestyrelsespris til Boserup

Årets Bestyrelsespris 2004 er tildelt,adm. direktør Niels Boserup, Københavns Lufthavne. Prisen er uddelt i forbindelse med en konference i København om visioner og lederskab, arrangeret af headhunterfirmaet J-B International.

Blandt tidligere prismodtagere kan nævnes Haldor Topsøe, Poul Andreassen, Vagn Holck Andersen, Knud Heinesen og Michael Pram Rasmussen.

Niels Boserup er 61 år og fra Fakse., Hans erhvervskarriere har rundet journalistik, kommunikation, forsikringsvirksomhed og nu luftfart. Blandt motiverne for prisen nævnte vicestatsminister Bendt Bendtsen, at Niels Boserups indsats har været præget af et stærkt engagement i de virksomheder, han har været involveret i.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen