Berlingske Business

Mange farlige maskiner i virksomheder

Natten til tirsdag blev en 27-årig rengøringsarbejder trukket igennem gennem en afhudningsmaskine på et slagteri

i Sæby.



Manden fik blandt andet åbent kraniebrud, flere andre knoglebrud og store skrammer. Arbejdstilsynets tilsynsførende

i Nordjylland Otto Jystrup var efter ulykken på fabrikken og se på forholdende.



Han konkluderer, at der aldrig var

sket nogen ulykke, hvis de sikkerhedsmæssige foranstaltninger havde været i orden. Alligevel er det langt fra første

gang han oplever, at det ikke er tilfældet.



- Maskineriet skal være indrettet sådan, at sådan noget ikke

kan ske, fastslår Otto Jystrup.



Generelt er der alt for mange maskiner, der har mangler i forhold til gældende sikkerhedsregler.

Arbejdstilsynets inspektør i Københavnsområdet Lars Nielsen har udtalt, at op mod halvdelen af hovedstadens maskinpark ikke

er forsvarligt sikret. Leif Steffensen er teknisk konsulent for de tilsynsførende inspektører i Arbejdstilsynet. Han

mener også, at der er alt for mange farlige maskiner i de danske virksomheder og tror, at det på landsplan drejer sig

om ca. en tredjedel af maskinerne.



- Vi ser stadigvæk, at der er alt for mange maskiner, der ikke opfylder bestemmelserne.

Det er mest gamle maskiner, og vi giver også påbud om det, men vi kan desværre ikke komme ud til alle virksomheder

i løbet af et år, fortæller Leif Steffensen.

Fald i arbejdsulykker

Dansk industri (DI) er opmærksom

på problemet, men genkender ikke helt statistikken, der siger, at hver tredje maskine er potentielt farlig. De glæder

sig i stedet over, at antallet af arbejdsulykker i 2003 var det laveste siden 1975, og mener det har noget at gøre med den

indsats, der gøres for at sikre udstyret på arbejdspladserne.



- Naturligvis skal maskiner og udstyr være i

den lovbefalede stand, men det arbejder virksomhederne allerede på i deres arbejdsmiljøledelsessystemer, hvor de systematisk

sørger for vedligehold og opdatering af udstyr. Man må sige, at den indsats har hjulpet ganske gevaldigt, for antallet

af ulykker rasler jo ned. Vi er godt hen ad vejen, konstaterer underdirektør i DI Frank Bill.

Loven i orden

I 1995

kom der et nyt sikkerhedsdirektiv, der skulle løfte sikkerheden på de maskiner, der står i virksomhederne. Efterfølgende

er antallet af arbejdsulykker der involverede en maskine faldet fra ca. 9.000 årligt til at ca. 4.000. Det svarer til ca. 11

ulykker om dagen.



Arbejdstilsynet har i mellemtiden haft flere kampagner, der retter sig specielt mod gamle maskiner, og har

det også stadigvæk. Leif Steffensen synes ikke, at der er ræson i at ændre lovgrundlaget, som det er nu.



-

Det kan altid gøres mere, men det er der ikke politisk vilje til lige nu. Hvis vi begynder at koncentrere sig om maskinerne

nu, vil der være andre ting, der vil blive forsømt.



En fuldstændig sikring af den danske maskinpark vil kræve

en holdningsændring fra virksomhederne, før væsentlige forbedringer kan blive en realitet. Bl.a. oplever de tilsynsførende,

at sikkerhedsskærme og -anordninger bliver fjernet, og maskinerne bliver brugt forkert.



Som hovedregel mener Leif Steffensen,

at sikkerheden daler i takt med hvor gamle maskinerne er, og at sikkerheden omvendt stiger i sammen med virksomhedernes størrelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen