Berlingske Business
17:42

Lykketoft kastede sin handske

Socialdemokraternes leder Mogens Lykketoft må have ærgret sig mange gange om sin fejlbedømmelse af virkningerne

af bogen "Lykketoft".



Den gamle sandhed om, at erindringer altid er i utide, når forfatteren stadig sidder med

ansvaret og positionen, gælder stadig. Erindringer er forbeholdt pensionister eller dem, der vil være det.



Den meningsmåling,

som Jyllandsposten offentliggjorde i weekenden, gjorde Socialdemokraterne større end Venstre og de to blokke nogenlunde lige store.

Regeringen fører dog fortsat med et mulehår. Ambitionen om at kunne bringe socialdemokraterne tilbage til magten, virkede

pludselig ikke så uopnåelig alligevel.



Men desværre for socialdemokraterne er målingen indsamlet indtil

femte september eller før, tumulten om hans erindringsbog virkelig blev mediestof. I løbet af en uge har Lykketoft personligt

og uden hjælp af partifæller sat sig selv og sit parti mindst et år tilbage.



En gallupmåling i Berlingske

afslørede, at de socialdemokratiske vælgere ikke troede, at han kunne bringe socialdemokraterne tilbage til magten. Og hans

troværdighed var i bund. Inden weekenden havde han lagt sig ud med de radikale, hvis leder Marianne Jelved benyttede sit landsmøde

til at træde ud af socialdemokraternes skygge.



Hun angreb sin tidligere partner for at undergrave deres fælles økonomiske politik

og lefle for vælgerne.



Det store oppositionsparti var tilbage i muddergrøften.



Også selv om den slags

udsagn ikke skal overvurderes.



Tværtimod vil radikal fremgang hentet hos Venstre kunne skabe et flertal bag en ny SR-regering.

Den vil de to partier givet indgå, hvis muligheden opstår.



Uanset at de radikale benytter socialdemokraternes svækkelse

til at gå efter både deres og de borgerlige partiers stemmer og profilere sig som Danmarks modige parti, der tør

sætte dagsorden.







Frontalangreb



Lykketoft havde forberedt et frontalangreb på Venstre under kongressen. Det

blev ikke mindre nødvendigt af den sidste uges ulykker. En fælles fjende kan ofte samle.



Og med sine løfter

om konfrontation mod regeringen og angreb især på Venstre og alle partiets gerninger fik han det bifald, han havde efterstræbt.



Det

ændrede ikke ved den kendsgerining, at Lykketoft slet ikke har mandat fra sine fodfolk til at indgå store politiske aftaler.



Da

statsministeren har gjort det klart, at regeringen ikke kan eller vil lave større samfundsreformer alene med Dansk Folkeparti,

vil obstruktion fra Lykketoft i forhold til for eksempel den forestående kommunalreform eller afgørende ændringer

i arbejdsmarkedspolitikken for at bekæmpe ledigheden, udløse et folketingsvalg.



Men Lykketoft formåede elegant

at undgå at afskrive sig manøvrerum.



Han var ikke ultimativ på områder, der kunne blokere for de formelle muligheder

for at indgå aftaler. Blandt andet omkring kommunalreformen. Socialdemokraterne vil ikke, sagde formanden med tordenrøst,

medvirke til, at sygehusene kommer ud af direkte follkevalgt kontrol. Det lyder jo som en markant melding, men sandheden er mere prosaisk.



Venstres

bagland i det jyske vil efter al sandsynlighed stille det samme krav. Det er i virkeligheden kun de konservative og dele af Venstres gruppe,

der har den modsatte opfattelse. Og det har hele tiden ligget i kortene, at den kommunalreform, der skal hvile på et bredt grundlag,

fra regeringens side vil give plads for den indrømmelse som socialdemokraterne stiller som en betingelse.



På substansen

kan S og VK for eksempel godt blive enige.



Noget helt andet er viljen til at søge forlig trods de skarpe angreb på regeringen.



Den

slags er altid vanskeligere for en svækket politisk leder. Og det er Lykketoft efter tumulten om sin bog. Regeringens problem

er, at den skal være sikker på, at amternes nedlæggelse og den ny opgavefordeling kan vedtages senest i oktober

2004 i Folketinget. Ellers kan den ny struktur ikke være teknisk på plads i tide - dvs. ved kommunalvalget i november 2005.



Derfor

skal et forlig være på plads senest sommeren næste år.



Men de skarpe udfald mod Fogh, hans parti og regeringen

kan måske give dækning for, at socialdemokraterne vælger en mere konstruktiv kurs.



Nu har alle socialdemokratiske

tillidsfolk set deres formand som en skarp og målrettet debattør. Derfor kan Lykketoft måske få arbejdsro

til at lave en kommunalreform sammen med VK-partierne - også selv om det bliver indgået før næste folketingsvalg.



Mest

sandsynligt er det dog, at det kan han ikke og må vælge at gøre livet besværligt for Fogh, der derimod tvinges

til at tage valgvåbnet i brug. For enten ikke at blive drevet rundt i manegen eller komme i tidnød med regeringens prestigeprojekt

"amternes nedlæggelse".



Det kan ikke lade sig gøre, hvis socialdemokraterne vælger konfrontationens

vej.



Karsten Madsen er kandidat til Europaparlamentet for partiet Venstre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen