Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

LO vil sætte skub i virksomheder

LO-formand Hans Jensen har taget en sej beslutning. Alle fordomme om fagbevægelsen skal smides over bord. Klassekampe. Fagforsteninger.

Dobbeltarbejde. Spild af penge. Nu skal der tænkes nyt og klart. Ingen skal være i tvivl om, hvad fagbevægelsen

står for.



Og det kræver fire nye klodser at gøre LO mere moderne og manøvredygtigt.



l Et nyt

værdigrundlag.



l Et nyt fagpolitisk grundlag.



l En ny beslutningsstruktur.



l Nye principper for at behandle

grænsekonflikter mellem de forskellige fagforbund.



Selv starter Hans Jensen med grænsestridighederne, fordi det er

det, der irriterer lønmodtagerne.



- Det er en forudsætning, at hvis vi kan skabe respekt om fagbevægelsen, så

skal vi ikke internt kæmpe om de medlemmer vi allerede har. Vi skal bruge vores kræfter på at skaffe nye medlemmer,

siger Hans Jensen, som vandrer direkte over i det nye værdigrundlag.



- Vi er jo en gammel klassekampsorganisation fra 1800-tallet.

Men vi har flyttet os siden vi kæmpede for at overtage produktionsapparatet og ville bruge koorperationen til at udkonkurrere

det private erhvervsliv. I dag må vi respekterer, at vi har haft så meget succes, at de fleste lønmodtagere har

fået friheden til selv at formulere deres eget liv. Så nu skal vil have styr på, hvad fællesskabet betyder

for den enkeltes frihed, siger Hans Jensen.



Med hensyn til det fagpolitiske grundlag skal deres tages flere og flere beslutninger

ude på den enkelte virksomhed, fordi overenskomsterne kun sætter rammerne. Derfor skal fagforeningerne rette sig mod det

Hans Jensen kalder den gyldne trekant:



Det enkelte LO-medlem, tillidsrepræsentanten ude på virksomheden og den lokale

fagforeningsafdeling.



- Det er her fagforeningerne skal sætte alle kræfterne ind. For det er her medlemmet kan se

effekten af at være medlem af en fagforening, siger Hans Jensen og konstaterer, at der også skal fokuseres på Christiansborgpolitikerne.



-

Vi skal holde øje med, hvad der sker på arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøområdet - og på, at flere og

flere elementer af det fagpolitiske arbejde præges gennem EU. Derfor har vi to modsatrettede trends. Lokaliseringen i den gyldne

trekant og internationaliseringen. Den nye beslutningsstruktur betyder, at det nuværende forretningsudvalg nedlægges og

erstattes af en daglig ledelse, hvor alle LO-forbund er repræsenteret. En internt interessentundersøgelse har vist, at LO-forbundene

vil have en tydeligere arbejdsdeling - fordi der i dag er alt for meget dobbeltarbejde.



- Det er jo ikke ligefrem det mest dynamiske

at lave dobbeltarbejde. Derfor skal vi have en mere enkel struktur, hvor arbejdsdelingen bliver klarere og tydeligere, siger Hans

Jensen.



Hvorfor har det været så vigtigt at droppe partistøtten, når kun hver 13. LO-medlem aktivt har

bedt sig fritaget for at betale til Socialdemokratiet?



- Ja det har jo haft stor symbolværdi i offentligheden. Men det

er en nødvendig konsekvens af, at vi klippede de formelle bånd i 1995. Derfor er det naturligt også at stoppe de

økonomiske overførsler. Vi vil forsøge at brede vores aktiviteter på det politiske felt - og fordi vi hele

tiden skal agere uanset, hvilken sammensætningen regeringen har, er det mest praktisk, konstaterer Hans Jensen.



Forskere

har påpeger, at mange i fagbevægelsen stadig tænker som partisoldater. Gør det ikke processen meget svær?



-

Skal man rykke rødder over, der er over 100 år gamle, så er det en svær proces. Det er det også for

mig selv. Mine følelser fortæller, at jeg stadig er socialdemokrat med hud og hår. Men alligevel er fagbevægelsens interesser

vigtigere for mig. Og faktisk har vi fået en grundig opbakning - også fra de forbund, hvor medlemmerne tradionelt er socialdemokrater, fastslår

Hans Jensen.

Et bredere LO

Vil bruddet med S betyde, at fagbevægelsen bliver mere snæver og udelukkende tænker

på sine egne medlemmer?



- Vi har jo på godt og ondt været med til at bygge det her samfund op. Vi er en af

arkitekterne bag, og derfor vil vi også videreudvikle samfundet og bliver derfor nødt til at tænke helhedsorienteret.





- Vi kan ikke bare tænke på, at LO-medlemmerne skal have mere i løn og betale mindre i skat. F.eks. så

er det vigtigt for LO-familierne, at der er gode børneinstitutioner. Derfor skal vi stille krav til det offentlige om, at forældrene

skal have ordentlige institutioner. Men også til, at institutionerne er gode arbejdspladser. Så vores interessefelt bliver bredere.

Vi skal f.eks også tænke på pensionsordninger. Vi skal have respekt for alle grupper og række ud over vores

egne medlemmer. F.eks også de dårligst stillede, siger Hans Jensen, der satser på, at arbejdsgiverne nu også

dropper tilskud til de borgerlige partier, så der kommer balance i forholdet.

Skub i virksomheder

Betyder LO''s fornyelse

noget som helst for lønmodtagerne ude på virksomhederne?



- Lønmodtagerne skal gerne føle, at de rammer

vi udfylder bliver bedre og bedre. Men det er i realiteten utilgiveligt, hvis vi bliver målt på, hvad der er vigtigt for

hver enkelt af vores 1,4 mio. medlemmer til hverdag.



- Det er på sigt, at vores medlemmer skal se, at det går bedre

med f.eks. arbejdsmiljøet eller uddannelser, siger Hans Jensen, der pointerer, at fagbevægelsen for det meste samarbejder

med virksomhederne. Og det går allerbedst i de virksomheder, hvor arbejdsgiverne opfatter medarbejderne som den vigtigste ressource.



-

Når vi har den gyldne trekant skal vi give ressourcer til tillidsrepræsentanten, når arbejdsgiveren spørger,

hvordan virksomheden kan få den bedst mulige produktion eller, hvordan virksomheden kan fornyes. Her er det vigtigt, at fagbevægelsen

understøtter tillidsrepræsentanten til at kvalificere arbejdsgiveren. Den slags virksomheder skal vi understøtte

alt, hvad vi kan, siger Hans Jensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen