Berlingske Business
17:42

Lille Vejen-firma brænder for miljø

Indehaveren af det lille Vejen-firma, Envo-Dan ApS, Ole Jensen, følger spændt VK-regeringens initiativer på miljøområdet.


Salget

af hovedproduktet, gasdrevne ukrudtsbrændere til landbrug, gartnerier og kommuner, er meget afhængig af lovgivningen på

området. Hvis udviklingen bevæger sig i retning af økologisk drift og giftfri, offentlige miljøer, vil Envo-Dans

afsætning stige.



Undren over miljøpolitik

Envo-Dan er ved at færdiggøre, hvad Ole Jensen betegner

som verdens største ukrudtsbrænder med en arbejdsbredde på 6,75 meter bag en traktor, og den skal leveres til en

af landets største økologiske gulerodsavlere, Tange Frilandsgartneri, ved Bjerringbro.


Produktionen rækker

lige fra små håndbetjente maskiner i 20.000 kr.s klassen til kirkegårde og kommuner til store maskiner, der nærmer

sig 200.000 kr.


- Jeg er for tiden med i et forsøg i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter på Tylstrup

Forsøgsstation ved Aalborg, hvor vi afprøver ukrudtsbrænderen på kartofler. Kartoffelavlere anvender giften

reglone på dispensation, og den kan erstattes 100 pct. af brænderen. Den gør det lige så godt men er lidt

dyrere, fordi arbejdsbredden er mindre end ved giftsprøjtning, og fordi bekæmpelsen skal foretages flere gange, siger

Ole Jensen.


I det hele taget er afsætningen af Envo-Dans brændere afhængig af holdninger hos både lovgivere,

kommuner og private firmaer. Det koster lidt mere at anvende brændere. Til gengæld er forbrændingen af propangas meget

ren og efterlader kun vand og CO2.


- Man kan undre sig over, at når man har så stort fokus på miljøpolitikken,

blot stopper for anvendelsen af giftstoffer fra den ene dag til den anden uden egentlig at have et alternativ. Det må vi producenter

først til at udvikle. Den slags er ikke særligt motiverende for dem, der har lyst til at lægge om til at være

giftfri. Især kommunerne er forsigtige med at investere i økonomisk trængte tider, siger Ole Jensen.


Da Ole

Jensen etablerede sig som selvstændig i 1995, overtog han faderens produktion af de kendte Sønderskov-brændere,

som han havde fremstillet i en årrække i smedeforretningen i Sønderskov.


Ole Jensen har beskæftiget

sig med brændermetoden helt tilbage til projektet under maskinteknikeruddannelsen.



Dygtige leverandører

Inden

for ukrudtsbrændere ser Ole Jensen ikke de store konkurrenter bortset fra en hollandsk producent med et noget dyrere produkt.




Han samarbejder da også med både BP, der dominerer markedet for flaskegas, og nu Shell, der har købt fire

ukrudtsbrændere til udlejning til landmænd gennem DLG-afdelinger i foreløbig Sønderjylland og Holstebro-området.

De fire brændere leveres i april.


Ole Jensens egen forklaring på, at han kan drive et tomandsfirma med egen produktion

og levere til nogle af markedets største er målrettet brug af dygtige underleverandører til bukke- og skærearbejder

og hurtig omstilling. I de nye lokaler på Engvej i Vejen foregår udvikling, svejsning og montage.


Produktionen af

ukrudtsbrændere er sæsonbetonet. Derfor har Envo-Dan de senere år spredt sig over flere områder.


Således

producerer firmaet brænderenheder til Randers-firmaet DC Coatings patenterede voksbehandling af brostensbelægninger, så

de er ukrudtsfri. Det samarbejde venter Ole Jensen sig meget af, idet afsætningen i Danmark og på nærmarkederne

er lovende.


Desuden har Envo-Dan de seneste halvandet år fremstillet ståldele til virksomheden Senior Flexonics Bredan

A/S, der fremstiller vævskompensatorer til blandt andet kraftværker og gasturbiner. Også her er vækstmulighederne

gode.


- Og så håber jeg at kunne bevare den alsidighed, min far som landbrugssmed har stået for. Det skal være

sådan, at kunderne kan komme ind og få svejset og bukket et stykke jern med det samme, siger Ole Jensen.


Endnu fryser

han, når han sidder stille i de nye lokaler i det nordøstlige Vejen, for varmen er ikke sat til endnu. Ole Jensen sparer

på omkostningerne men erkender dog, at det bliver nødvendigt at lægge bogholderiet uden for huset, når han

skal realisere den forventede vækst på 30 pct. årligt i de kommende år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen