Berlingske Business

Lastas overtager østjysk ladfabrik

Den danske storforhandler af brugte last- og varevogne, Lastas A/S i Hedensted ved Vejle, har overtaget Øster Snede Ladfabrik

Aps.





Det har på det seneste knebet for ladfabrikken at begå sig i et hårdt presset marked. Derfor bebuder

direktør Anders K. Larsen, Lastas, indførelse af mere ny teknologi, så produktionen på ladfabrikken kan

blive mere automatiseret.


Han siger, at der vil blive sat kraftige ressourcer ind for at øge ladfabrikkens leveringshastighed.

Netop leveringshastigheden har været et problem for fabrikken.


- Vi har fået en del lad fremstillet hos Øster

Snede Ladfabrik, men vi har ikke været blandt de største kunder. Vi ønsker at videreudvikle fabrikken, der skal

fortsætte med at producere lad til forhandlere af bl.a. Volvo, Scania og DAF og også servicere alle andre gamle kunder,

siger Anders K. Larsen.


Ladfabrikken vil fremover indgå som en selvstændig enhed med egen salgsorganisation i den

børsnoterede Lastas-koncern.


Ladfabrikken blev grundlagt af Henry Christensen i 1970. Den er gennem årene vokset

til at blive en af de større jyske karrosserifabrikker. Den har i dag 65 ansatte.


Henry Christensen er i øjeblikket

sygemeldt, men det ventes, at han snart vender tilbage til virksomheden. Når det sker, fortsætter han i selskabet som

salgsdirektør, mens Anders K. Larsen bliver ny administrerende direktør for Øster Snede Ladfabrik, der i 2000/

01 havde en nettoomsætning på 71,6 mio. kr. og et driftsresultat på beskedne 0,3 mio. kr. mod en nettoomsætning

på 81 mio. kr. og 0,8 mio. kr. på bundlinien året før.


Lastas forbedrede i 2001 indtjeningen til 25,7

mio. kr. mod 23,1 mio. kr. i 2000. I samme periode faldt omsætningen fra 582 mio. kr. til 569 mio. kr. Det skyldtes primært,

at selskabet i slutningen af 2000 fik nogle store ordrer, der ikke kom igen året efter.


Lastas er ikke ukendt med at udvikle

lad. Sidste år udviklede selskabet i samarbejde med NCC en ny type asfalt-tiptrailer med halvrund form og isolerede sider.


-

Det er blevet en stor succes på det danske marked, siger Anders K. Larsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen