Berlingske Business

Krak vil holde fast i papiret

Kraks Blå Bog er på gaden i ny udgave. Det er den kommet hvert år i 92 år. Og det skal den blive med også i

de nye tider med elektronisk kommunikation.


I forbindelse med udsendelsen af den nye udgave tilkendegiver administrerende direktør

i Kraks Forlag A/S, Ove Leth-Sørensen (som i parentes bemærket selv står i Blå Bog), at Krak vil holde fast

i parpirudgaven af den populære opslagsbog.


- I en tid hvor stadig flere af vore udgivelser sker elektronisk, er det en

særlig fornøjelse at sende et så væsentligt papirbaseret opslagsværk på markedet. Det viser,

at de grundlæggende principper bag Kraks Blå Bog stadig holder. Stram redigering med fokus på væsentlighed

og kvalitet bliver endnu mere relevant i en moderne hektisk nyhedsstrøm, siger Ove Leth-Sørensen, som også peger

på, at antallet af forudbestillinger er steget, så brugerne vil altså også fortsat gerne have en klassisk

bog på papir.


Det betyder ikke, at Krak ikke er med i de nye kommunikationstider. Mange finder vej ved hjælp af Krak

på nettet, og Leth-Sørensen fastslår i det hele taget, at Krak vil være med på internet, papir, cd-rom

og ny mobilteknologi.



Vokser og vokser

Men til sagen. Der er kommet 212 nye med i dette års udgave af Blå Bog, som

nu er oppe på knap 8.000 biografier, hvilket skal ses i forhold til 3.000 biografier i førsteudgaven, som kom i 1910.




Blå Bog vokser altså, selv om nogle er faldet fra af naturlige årsager. I alt har 18.000 danskere gennem årene

været portrætteret i bogen.


Tiden må i øvrigt nærme sig, hvor Krak skal udgive en Blå Bog

I og II, for der er fare for, at man får knust sin fod, når man skal hente den 1.400 sider store og næsten to kilo

tunge klassiker ned fra hylden.


Dansk erhvervsliv er godt repræsenteret blandt de 212 nye. Faktisk kommer 68 af dem fra

erhvervslivet, men de kommer sandt at sige fra den mere tunge (læs: store) del af erhvervslivet.


Blandt dem er Mads Øvlisens

to afløsere i Novo-koncernen. Den blev delt i to, efter at Øvlisen havde sagt farvel, og magten blev fordelt mellem

Lars Rebien Sørensen, Novo A/S, og Steen Rissgaard, Novozymes A/S. Med er også kommet Jacob Holm fra møbelkoncernen

Fritz Hansen, som jo er et af de foretagender, der giver positivt dansk image i udlandet via alle de kendte designermøbler.


Medie-personer

finder i stigende grad nåde for optagelseskomiteens kritiske blik, men det er ofte de mere synlige af dem, der når frem

til Blå Bogs spalter. Det gælder for eksempel DR''''s Mette Fugl; men også medie-personer, som virker mere bag kulisserne,

er kommet med. Det gælder for eksempel ErhvervsBladets chefredaktør Carsten Steno.


Kultur- og underholdningsbranchen

er naturligvis rigt repræsenteret. Blandt de nye er musikeren og komponisten Sebastian (Knud Christensen), sangerinden Sanne

Salomonsen, skulespilleren Ellen Hillingsø og skuespilleren Nicolaj Kopernikus.


At man kan være musiker og skuespiller

med en atypisk baggrund og alligevel ende i Blå Bog er Jimmy Jørgensen et godt eksempel på. Han er faktisk uddannet

blikkenslager.


Og så skal der naturligvis være noget for ganen. Det står kokken m.m. Claus Meyer (Nielsen)

og restauratøren Rasmus Bo Bojesen for.


En nydansker er også på banen. Ganske vist en af de mere veletablerede

og veltilpassede. Folketingsmedlem og cand.polit. Naser Khader har fået det blå stempel.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen