Berlingske Business

Kommunalt prispres på Århus-advokater

Århus Kommune har - noget utraditionelt - gennemført udbud af advokatbistand. Det har resulteret i, at kommunen har indgået kontrakt med seks advokatfirmaer for at sikre den rigtige og bedste bistand til den billigste pris.

De seks advokatfirmaer skal de næste tre år levere advokatbistand efter rammeaftaler med aftalte timepriser. Kontrakterne er indgået efter forudgående EU-udbud, og det er første gang herhjemme, at en kommune på den måde direkte medvirker til konkurrence på advokatfirmaernes timepriser, oplyser kommunen. I alt 11 advokatfirmaer deltog i udbuddet på baggrund af en prækvalifikation.

Advokatfirmaernes timepriser afhænger af, om ydelsen leveres af partnere i advokatfirmaet eller af ansatte advokater og fuldmægtige. Advokatfirmaerne er forpligtede til at opstille et realistisk budget over de forventede udgifter ved den konkrete opgave, og når budgettet er accepteret af kommunen, må det ikke uden videre overskrides med mere end fem procent.

Kommunen er ikke forpligtet til at aftage ydelser fra de pågældende advokatfirmaer, ligesom kommunens afdelingerne i en konkret situation kan vælge en advokat, der ikke er omfattet af rammeaftalerne.

Rammeaftalerne med advokatfirmaerne sikrer kommunens afdelinger gennemskuelighed og klare vilkår ved køb af advokatydelser. Kommunens brug af advokatydelser udgør omkring fire mio. kr. årligt, men beløbet varierer meget fra år til år. Det har hidtil kun i begrænset omfang været udsat for konkurrence.

Kontrakterne er indgået med advokatfirmaer inden for en lang række juridiske discipliner, primært: Ansættelsesret, byggeret, entrepriseret, erhvervslejeret, forsyning, miljøret, planlovgivning, proces, socialret, udbud mv.

Udbuddet af advokatbistand er sket efter forslag fra SF''s byrådsgruppe og efter vedtagelse i Århus Byråd i februar i år. Her blev det også vedtaget at forberede udbud af andre tjenesteydelser, så som bygherrerådgivning, arkitekt- og ingeniørrådgivning, konsulentbistand, uddannelsesforløb etc.

Århus kommune har skrevet kontrakt med følgende advokatfirmaer: Abel & Skovgård Larsen, Bech Bruun Dragsted, advokatfirma Kromann Reumert, Advokatfirma DELACOUR, Advokatfirma Hørlyck & Steffensen og Interlex Advokatfirma.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen