Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Kold tid for danske solvarme-fabrikanter

De danske fabrikanter af solvarmeanlæg har de sidste tre år mistet halvdelen af omsætningen på hjemmemarkedet.



Det

anslår formanden for Dansk Solvarme Forening, Emmanuel "Banjo" Brender, der selv driver virksomhederne Batec A/S og

Chromecoat A/S i Herfølge.



Tilbagegangen har direkte sammenhæng med den nuværende regerings tiltræden,

idet den først satte spørgsmålstegn ved de gældende tilskudsregler for solvarme for siden hen helt at fjerne

dem.



Tilskudsreglernes bortfald betyder, at der i dag ikke eksisterer præcise statistikker over opførelsen af solvarmeanlæg

herhjemme, men Emmanuel Brender anslår, at tilbagegangen har været fra ca. 45.000 kvm. til i år ca. 20.000 kvm.



Udviklingen

sætter sig tydelige spor i virksomhedernes regnskaber. En af pionererne inden for solvarme herhjemme, Arcon Solvarme A/S i Skørping

i Nordjylland, har således i sit seneste regnskab for 2003/2004 måttet indkassere sit andet underskud på fem år,

hvilket bl.a. er gået ud over egenkapitalen, der er reduceret til godt syv mio. kr. Medarbejderstaben er ligeledes reduceret

til nu blot 12 ansatte. For tre år siden var der 19 medarbejdere i firmaet.



Arcon kastede sig for fem år siden også

over solcelleanlæg, der producerer strøm, hvor solvarmeanlægget, som navnet siger, producerer varme.

Solceller

på vågeblus

Arcon Solceller er nu gået i hi. Der er kort og godt ikke aktiviteter længere i selskabet, som

endnu har en negativ egenkapital på en lille mio. kr. Grundlæggeren af Arcon, Svend H. Andersen, har imidlertid ikke tænkt sig

at smide håndklædet i ringen. Arcon Solceller er hvilende, men ikke lukket:



- Vi har investeret mange ressourcer

i Arcon Solceller. Hvis vi opgiver nu vil penge og tid være spildt. Derfor sætter vi solcellerne på vågeblus, men

vi er klar den dag, markedet er klart.



Det går bedre for solvarmeanlæggene, men det skyldes især stigende eksport,

hvilket er karakteristisk for branchen. Imidlertid er hjemmemarkedets kollaps så stort, at de færreste totalt set har

vækst.

Skyder på regeringen

Svend H. Andersen lægger ikke skjul på, at han er utilfreds med regeringens

politik, som ifølge nordjyden er den direkte årsag til den negative udvikling.



- Vi har den forkerte regering. Den

har været hård ved os. Det er som om, den har som mål at udrydde alt, den tidligere miljøminister har rørt

ved, og jeg kan ikke forstå, at vi herhjemme behandler vedvarende energi modsat af de øvrige europæiske lande,

siger han.



Hos Arcon ser man trods alt fortrøstningsfuldt på fremtiden, men optimismen er først og fremmest

forankret i forventningerne til eksporten.



- Men som i alle andre brancher, er det jo altså vigtigt med et hjemmemarked,

konstaterer Svend H. Andersen, som ikke lægger skjul på, at han gerne ser tilskuddene genindført.



I Dansk

Solvarme Forening er der delte meninger om tilskuddene. Nogle går stærkt ind for tilskudsordninger. Andre er lidt mere

forbeholdne, fordi de ser større ulemper end fordele ved tilskudsordninger. Argumenterne mod tilskud er bl.a., at de bliver

et "stop-and-go-instrument", hvor tilskuddet snart er der - snart er fjernet igen.



Emmanuel Brender foretrækker,

personligt, at solvarmen styrkes via bygningsreglementet, som er under revision. Her lægges der bl.a. op til, at nye bygninger

fremover skal forberedes til solvarme, hvilket vil gøre det mere attraktivt at komme i gang med solvarme. Det ventes også,

at bygningsreglementet kommer med nye krav til nye bygningers energiudnyttelse, hvor solvarmen også kan få en preferencestilling.





Netop en revision af bygningsreglementet er noget er dét, som giver branchen håb.



Også i Herfølge

holder man status quo på grund af stigende eksport. Trods trægheden på hjemmemarkedet sporer flere virksomheder

- også Arcon Solvarme, en stigende interesse for solvarme herhjemme, og det hænger ikke mindst sammen med olieprisernes

himmelflugt.



Desuden venter flere spændt på, hvilken effekt det får, at Connie Hedegaard har afløst

Hans Chr. Schmidt som miljøminister.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen