Berlingske Business
08:37Firmaernes salg har aldrig været større

Koden skal knækkes før investering

.
Foto: Søren Holm / Chili

Firmaets kode sidder i hovedet på ejerlederen. Når den er knækket, er rigmanden Thomas Bruno villig til at investere i 200-250 mio. kr. i mindre virksomheder.

Som partner i Formuepleje A/S fra 2000 til 2007 skabte Thomas Bruno sig en stor millionformue og kunne - hvis han ville - have daset resten af livet. Men den slags tanker er ham fjerne.

- Det er vigtigt, at man får mulighed for at skabe nogle værdier. For mig handler det ikke om at tjene en masse penge, men om at være med til at bygge noget op, der lever videre efter mig, pointerer Thomas Bruno.

I marts 2007 gik han solo og stiftede Firmainvest A/S, der investerer i små og mellemstore danske virksomheder med behov for kapital til vækst og udvikling. Formålet er at videreudvikle virksomhederne og dermed skabe merværdi for aktionærerne. Indtil nu har Firmainvest investeret i otte smv’er samt i sportsklubben Århus Elite A/S. Investeringerne spænder fra et installationsfirma til et firma, der leverer løsninger inden for bioinformatik.

Høje priser

Oprindeligt var det planen at investere i virksomheder, der stod over for et generationsskifte. Men i 2007 var bankerne mere end villige på udlånssiden, for finanskrisen var endnu ikke indtruffet. Det hele kørte på høje nagler, og Thomas Bruno syntes, priserne på virksomheder var alt for høje.

- Folk troede, at en metal-underleverandør til vind- mølleindustrien var hightech, men vindmølleindustrien flytter jo mange underleverandøropgaver ud til de store vækstmarkeder i USA og Kina. Når jeg investerer, analyserer jeg den makroøkonomiske situation. Hvad sker der i morgen og i næste uge? Det er uhyre væsentligt, men mange virksomhedsejere har ikke tid til at skabe sig det overblik, siger Thomas Bruno.

Finanskrisen har reduceret prisen på virksomheder, og Thomas Bruno har også for nylig investeret i to genera- tionsskifter.

- Der er tale om to forholdsvis store investeringer i ID Hair og i EM Inventar. Begge virksomheder vokser og tjener penge, fortæller Thomas Bruno, 51 år.

Han har selv afsat 150 mio. kr. til investeringer i smv’er i de kommende tre-fire år. Men han investerer sjældent alene og ønsker ikke at blive hovedaktionær. Han arbejder med strategisk udvikling og ønsker ikke at deltage i de operationelle opgaver.

Med kapital fra en række medinvestorer kan han mønstre 200-250 mio. kr. Lige nu bruges kræfterne på at konsolidere investeringerne.

Thomas Bruno sidder med i de fleste bestyrelser og har to medarbejdere i Firmainvest, hvoraf den ene også deltager i bestyrelsesarbejde.

Med det nuværende set up i Fimainvest vurderer Thomas Bruno, at firmaet har kapacitet til at investere i yderligere seks virksomheder. På sigt ønsker han kun at udvide med en medarbejder, hvilket kan bringe porteføljen op på 20-22 firmaer.

Ambitiøse budgetter

- Det er mellem bestyrelsesmøderne, arbejdet foregår. Vi hjælper for eksempel firmaerne med at få styr på rapporteringssystemer, så der er overblik over økonomien. Budgetterne er ofte for ambitiøse, og størrelsen på den nødvendige kapital til at udvikle firmaet for undervurderes også tit. Vi har ingen decideret exit strategi og investerer normalt ikke med præferencer om at kunne trække os ud, hvis de økonomiske forudsætninger for investeringen smuldrer. Tidshorisonten for vore investeringer er op til ti år, fortæller Thomas Bruno.

Det skorter ikke på henvendelser om firmaer, der har brug for penge til udvikling. Siden Firmainvest blev stiftet, har der været 250-300 af slagsen.

På kogepladen

En tredjedel kommer via Thomas Brunos person- lige netværk, en anden tredje-del via advokater og revisorer, mens de resterende kommer via brancheforeningen Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) og uopfordret. Hans private netværk leverer de bedste og tungeste emner. Thomas Bruno fastslår, at han investerer i mennesker. Ikke i teknologi og maskinkraft.

- Det er personligheder, der bærer et firma. Jeg investerer i dygtige personer og personligheder, som kan skabe et godt team. Ledelsen i et firma skal personligt investere i firmaet, ellers vil jeg ikke skyde penge ind i det. De skal have hånden på kogepladen, pointerer Thomas Bruno.

Hans råd til ejerledere, som gerne vil sælge deres firma, lyder: få firmaets værdier frem, få dem anskueliggjort og skrevet ned.

- Der er en kode i enhver virksomhed, som kun ejeren kender. Den sidder i hans hoved og kan ikke umiddelbart aflæses. Han kender kunderne 100 procent og er måske god til salg, produktion eller noget helt tredje, men det kan man som investor ikke aflæse. Det handler om at få afkodet, hvordan han driver sin virksomhed. Først når man kender koden, kan man dreje virksomheden. Jeg har set mange eksempler på opkøb, der er gået galt, fordi koden ikke var blevet knækket. Først når jeg kan se, hvad der driver en virksomhed, vil jeg investere i den. Derfor spiller den menneskelige faktor en stor rolle for mine investeringer, fortæller Thomas Bruno.

Når han analyserer virksomheder, finder han inspiration i bogen »Good To Great«, der er skrevet af Jim Collins. Den indeholder opskriften på en god virksomhed.

Ved udgangen af 2008 havde Firmainvest investeret 17,3 mio. kr., og egenkapitalen var 313.000 kr., mens resultatet før skat var et underskud på 261.000 kr.

Se også www.firmainvest.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen