Berlingske Business

Klar til venturekapital

Hidtil har kun et fåtal af landets ejerledere haft mod til at involvere sig med ventureselskaber, som i lang tid har været

anset for de rene tyveknægte.



Ifølge ErhvervsBladets ejerleder-undersøgelse har kun tre pct. på nuværende

tidspunkt fået kapitalindskud fra venturebranchen, men når det drejer sig om den fremtidige kapitalsøgning, så

forventer hele 32 pct. af de adspurgte, at man også kommer forbi ventureselskaberne. 36 pct. føler sig fristet af de

såkaldte business angels.



Hos et af de ventureselskaber, der investerer i bl.a. generationsskifter, investeringsselskabet

Dansk Erhvervsinvestering, har man netop haft det travleste år siden opstarten i 1998.



Investment manager Casper Lyngbo

Hjort oplever, at flere og flere ejerledere henvender sig, fordi man erkender, at sønnen eller datteren ikke mere er den naturlige

efterfølger i firmaet. Ejerlederne ser sig derfor om efter andre arvtagere til virksomheden. Og her kommer venturebranchen

ind i billedet. Men de bliver ikke nødvendigvis mødt med åbne arme altid.



- Det er langt fra længere

givet, at næste generation overtager forretningen. Men de virksomheder vi møder, er bevidste om, hvem de inviterer indenfor.

Vi fornemmer, at der skal bruges kræfter på, at virksomhederne bliver trygge ved os som medejere. Det er vigtigt for ejeren,

at vi bidrager med kompetencer og engagement i en positiv udvikling, og at vi er interesseret i langvarig involvering, siger Casper Lyngbo

Hjort, Dansk Erhvervsudvikling.



Til gengæld er der ikke den store vilje til at afgive ejerandele. Hele 60 pct. vil helst

udvikle virksomheden i et langsomt tempo end tilføre risikovillig egenkapital, og netop derfor er man hos Ejerlederforeningen overbevist

om, at den stigende interesse er et udtryk for en udbredt mangel på ansvarlig lånekapital.



- Det er et udtryk for

desperation, at så mange ejerledere overvejer ventureselskaber. Samtidig er det et udtryk for, at der blandt små og mellemstore

virksomheder er et stort vækstpotentiale og en voksende interesse i at udnytte potentialet. Det vil være en langt bedre

løsning for disse virksomheder, hvis der på lånesiden kom flere alternativer, siger formand for Ejerlederne, Hans

Jørgen Dalum.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen