Berlingske Business

Jernstøberi udvider

Den danske støberibranche er hårdt presset - klemt i en sandwich af stigende energi- og miljøafgifter på

den ene side og tiltagende konkurrence fra Kina, Indien og Tjekkiet på den anden. Det forhindrer imidlertid ikke Skjern-støberiet

Ferrodan A/S i at gennemføre en markant udvidelse på 25 pct.



Mandag indviede vestjyderne nye fabrikslokaler på

2.000 kvm. Hertil kommer nye maskiner, som udvider støberiets forretningsområde. Alt i alt investerer ejeren, IPL Holding

A/S, 15 mio. kr. i de offensive tiltag.



Ferrodan, der er landets yngste jernstøberi med start i 1990, har hidtil udelukkende

koncentreret sig om støbning af mindre emner i store serier på et såkaldt Disamatic Formanlæg. Typiske produkter

har været kileremsskiver, tandremsskiver, hydraulikgods og specialprodukter som bl.a. fødderne til B&O-højttalere.

På referencelisten finder man også navne som Electrolux, Scania, Volvo og Danfoss og så støberiets søsterselskab

IPL Transmission A/S i Lem, der fremstiller transmissionselementer.



Det var netop behovet for støbegods, der i 1990 fik

ejerne af IPL, Øllgaard Jensen-familien, til at etablere eget støberi i Skjern. Lem-virksomheden har imidlertid også

behov for større emner. Dem har man hidtil købt i udlandet - op til 1.000 tons årligt.



Nu vil IPL Group,

som koncernen hedder, det hele selv. Ferrodan har investeret i et engelskudviklet, gennemautomatiseret system, som kan fremstille

emner op til 1000 kg. i forme på op til 1500 x 1600 mm.



IPL vil selv lægge beslag på ca. 25 pct. af kapaciteten

i den nye produktion. Resten skal hentes hos eksterne kunder.



Støberichef Søren Knudsen, Ferrodan, er overbevist

om, at det er en opgave, der kan løses.



- Vi tror fuldt og fast på, at det nye produktionsanlæg vil skabe synergigevinster.

Vore eksisterende kunder på de mindre emner har ofte forespurgt, om vi ikke også kunne varetage støbningen af større

emner. I nogle tilfælde har vi gjort det ved at inddrage underleverandører. Andre gange har vi ganske enkelt mistet kunder,

fordi vi ikke også kunne håndtere de store emner. Nu kan vi det hele, og vi ved jo, at behovet er der, siger han.



Ferrodan

har gennemgående været god til at tjene penge, omend indtjeningen også her har været under pres. Alligevel

er forventningerne til fremtiden båret af optimisme.

Styr på omkostninger

- I modsætning til så

mange andre støberier er vi en ung virksomhed med alt, hvad det indebærer af automatiseret produktion og et optimalt materialeflow,

hvor vi ikke skal flytte rundt med godset på grund af utidsvarende lokaler. Samtidig har vi fra starten kunnet taget højde

for de miljømæssige krav. På den måde har vi også kunnet styre vore omkostninger temmelig præcist,

forklarer han.



Omkostningsbevidstheden er senest kommet til udtryk i støberiets håndtering af affaldssandet. Det

er blevet analyseret og godkendt til byggeformål.



Tidligere blev sandet deponeret på lossepladser, men nu opmagasineres

det i en 900 kvm stor lagerbygning, der kan rumme et helt års produktion af affaldssand.



Det satser Ferrodan på

at afsætte i større klumper ved byggeprojekter, og støberiet har selv anvendt en stor del af sandet i forbindelse

med den seneste udvidelse, der bringer det samlede produktionsareal op på mere end 10.000 kvm.

En solstråle

Det

er naturligvis op til hver enkelt at vurdere, om en udvidelse i støberibranchen er en solstrålehistorie, men Søren

Knudsen er ikke selv i tvivl:



- Det synes jeg da, det er. Via automatisering og investering i ny teknologi får vi en fleksibilitet

og leveringsevne, så vi kan fastholde arbejdet i Danmark frem for at sende det østpå.



I forbindelse med udvidelsen

er der ansat seks nye medarbejdere på jernstøberiet i Skjern. Ud over Ferrodan og IPL Transmission består IPL Group

af virksomheden Dana-Tank Beholdere. På koncernplan beskæftigede koncernen i det senest offentliggjorte regnskab, 2002/03,

knap 240 medarbejdere og omsatte for knap 220 mio. kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen