Berlingske Business

Iværksættere fravælger Vækstkaution

Mens flere og flere generationsskiftevirksomheder benytter sig af lempelige erhvervslån med Vækstkaution, så flygter

iværksætterne fra ordningen.



Igennem længere tid stod iværksætterne for mere end halvdelen af

de kautionerede lån, men det har ændret sig markant de seneste måneder.



Ved udgangen af 2003 var det hver tredje

lån, der gik til iværksættere. De tre første måneder af i år er antallet faldet yderligere, så

der kun er 10 iværksættere, der har benyttet sig af lånene, svarende til ca. hver femte af samtlige låntagere.

Uheldig

opfattelse

- Der har bredt sig den uheldige opfattelse blandt iværksættere, at Vækstkaution ikke er beregnet til

dem. Det er ganske enkelt ikke korrekt. Vi har stadig interesse i at hjælpe så mange iværksættere som muligt

i gang, siger adm. direktør for Vækstfonden, Christian Motzfeldt.



Han understreger, at det alene er de højteknologiske

iværksættere, som man har valgt fra. Mere almindelige iværksættere fra traditionelle brancher er mere end

velkomne, lyder det fra Christian Motzfeldt.



Den manglende efterspørgsel efter Vækstkaution betyder, hvis udviklingen fortsætter,

at Vækstfonden kommer til at brænde inde med omkring 100 mio. kr., som man ellers har øremærket til kautionerede

lån til iværksættere, svarende til mellem 80 og 90 nye virksomheder.

Lavere risiko

Hos flere banker vurderer

man, at de stramninger, der er foretaget i ordningen, har været en af de væsentligste forklaringer på den dalende efterspørgsel.



-

Generelt er der ikke den samme opmærksomhed på Vækstkaution i dag end for tre år siden. De tilpasninger, der

er lavet på ordningen betyder, at det både for bankerne og for iværksætterne er blevet dyrere at få Vækstkaution

end tidligere, siger erhvervskonsulent Jesper Kilbæk fra Amagerbanken.



Samtidig er har konjunkturerne spillet en rolle.





Der er blevet færre af den slags iværksættere, som bankerne typisk tilbyde Vækstkaution, og der er samtidig

strammet op på kreditvilligheden i relation til virksomheder i tidlige stadier, hvis man sammenligner med situationen omkring

2000 og 2001.



Flere banker mener, at ordningen kræver for meget arbejde fra bankpersonalet side, især fordi Vækstfonden

skal indblandes i alle detaljer.



- Man skal vænne sig til, at der er noget bureaukrati forbundet, men det er absolut en

fordel for banken i længden, fordi risikoen minimeres, siger erhvervskonsulent, Ronny Kær fra Håndværkerbanken

i Næstved.



- Den lavere udnyttelse af Vækstkaution skyldes bankernes generelle uvidenhed omkring ordningen og en

manglende interesse fra bankernes side, tilføjer han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen