Berlingske Business

Iværksætter med trang til at redde verden

Hvad er meningen med det hele? Jesper Eugen-Olsen er lige startet på universitetet. Han ligger i græsset - kikker på skyerne og filosoferer over meningen med det hele. Her begynder spiren til drømmen om at gøre en forskel. At sætte et spor, som stadig er der, efter man fysisk har forladt jorden. Han er lige startet med at læse biokemi på universitetet. Ti år efter gør han opdagelse, der om kort tid reelt kan sætte et spor - og gøre en forskel. Ikke bare for ham selv, men også for de mange millioner af mennesker, der er ramt af HIV og AIDS.

- Hvis min forskning i sidste ende kan ende med noget, der gør en forskel og giver dem et bedre og længere liv, så kan jeg dø som en glad gammel mand, siger Jesper Eugen-Olsen om den drivkraft, der ligger bag hans forskning.

Billigere løsning

På Hvidovre Hospital opdager han i 1999 at det såkaldte suPARmolekyle siget noget om, hvordan HIV udvikler sig. En høj suPAR-værdi er f.eks. udtryk for at hiv-infektionen forløber hurtigt. Når man behandler HIV med medicin, er det nemlig ikke lige meget, hvornår man skrider ind.

- Vi fandt en metode, der sagde rigtig meget om, hvornår folk døde, og som er meget enkel, billig og nem at udføre. Den metode som vi bruger i dag til at se, hvor fremskreden HIV er, er for dyr og teknisk avanceret for fattige lande, forklarer Jesper Eugen-Olsen.

Det betyder, at der i fattige lande reelt ikke bliver lavet målinger på, hvor fremskreden HIV er, og derfor kan man heller ikke behandle med medicin optimalt. Hvis man behandler for tidligt, kan man risikere at blive resistent over for medicinen, og skrider man ind for sent, har medicinen mindre effekt på immunforsvaret. Den metode som ViroGates har udviklet, kommer til at koste omkring 1/10 del af, hvad den nuværende metode koster. Den beløber sig til mellem 80 og 150 dollars.

Jesper Eugen-Olsen er i dag forskningsleder på Hvidovre Hospital, samtidig med at han sidder i bestyrelsen i virksomheden ViroGates, som han var med til at grundlægge på baggrund af hans opdagelse.

Investorer med kompetencer

Han er selv uddannet biokemiker og PhD, men har ingen uddannelse i at drive virksomhed. Kort tid efter han har patenteret sin opfindelse, bliver han via Institut for Opfindelser og Kreativitet på Teknologisk Institut, præsenteret for to business angels, læge Jørgen Thorball og den svenske forretningsmand Peter Benson. Sammen etablerer de ViroGates.

Inden selskabet overhovedet har indtægter samler de en professionel bestyrelse, der har en række af de kompetencer, som er vigtige for at drive virksomheden.

Selvom Jesper ikke selv mener, at hans kompetencer ligger på det forretningsmæssige, tager han ofte til investormøder med den adm. Direktør Ian Laquian.

- Jeg præsenterer drømmene med store armbevægelser, hvor Ian sidder med det mere praktiske og markedsrelaterede. På den ene side har vi ideer og vision, men vi viser også, at vi har styr på tingene , forklarer Jesper Eugen-Olsen.

De er hele tiden på jagt efter penge til at finansiere udvikling og medicinske forsøg i Sydafrika, men med investeringerne forventer de også kompetencer.

- Det er ikke kun investorernes penge vi vil have fat - det er også deres kompetencer. Kompetencer, der er vigtige for en nystartet virksomhed, forklarer han. F.eks. har de netop fået penge fra den danske IFU-fond, som så har fået en bestyrelsespost i ViroGates Sydafrikanske datterselskab. Derudover stiller de kontorfaciliteter og netværk til rådighed i nogle af de lande, som ViroGates planlægger at starte i. IFU har blandt kontorer i Sydamerika, Indien og Kina, som er nogle af de lande, ViroGates planlægger at etablere sig inden for de kommende fem Eår.

- Folk invester ikke kun i ens produkt, men også i de mennesker der står bag. Derfor er det også vigtigt, at de mennesker, der sidder i bestyrelsen er kompetente folk, der er vellidt blandt investorer, påpeger Jesper.

Til sommer vil ViroGates lancere sit første produkt. Det er en plade, der med farver fortæller, hvor fremskreden sygdommen er for HIV-ramte. På længere sigt vil de udvikle et værktøj ¿ en helbredsmarkør ¿ der kan sige om man fejler noget alvorligt. Molekylet, som Jesper opdagede, siger nemlig generelt noget om, hvor alvorlig en sygdom er og om den medicinske behandling har den ønskede effekt.

Spinoffs

På nuværende tidspunkt står han for den medicinske udvikling og er en del af bestyrelsen. Indtil videre har ingen planer om at kvitte sit job på Hvidovre Hospital. Blandt andet fordi hospitalet har forskning og udvikling som mærkesager.

- Det her job har alle de ting, jeg godt kan li, og så emmer hospitalet af lyst og kreativitet. Her er dynamiske og kreative mennesker med vilje og lyst til at lave medicinsk relevant grundforskning af høj international kvalitet. Hellere lave flere spinoffs. Erfaringen fra ViroGates kan hjælpe andre forskere med at komme fra ide til produkt som i sidste ende kan hjælpe mennesker til et bedre liv, forklarer han.

I den tid han har været der, er der lavet to spinoffs på baggrund af forskningen i laboratoriet, og to mere er på vej.

BOKS: Gode råd fra Jesper Eugen-Olsen:

Start med at få patenteret din opfindelse

Få nogle rådgivere, der kan hjælpe med at finde de "rigtige" mennesker til at hjælpe med realisere projektet

En bestyrelse bør sammensættes af mennesker med forskellige kompetencer som tilsammen udgør et hele

Vær opmærksom på de betingelser, de investerede penge gives, og om investorerne kan tilføre andet end pengene til selskabet under

Vær opmærksom på om der findes fonde og EU ordninger, som kan finansiere projektet

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen