Berlingske Business

IT-messer er i krise

I forhold til sidste år havde årets CeBIT messe ca. 3400 flere besøgende pr. dag, og derfor betegner arrangørerne

messen som en succes. Det er på trods af at kendte mærker som HP, Canon og Ricoh ikke deltog. De præsenterer i stedet

deres produkter ved storstilede arrangementer, og generelt har IT-messerne det ikke godt. For eksempel var der for blot få år

siden syv årlige IT-messer i Sverige, og der er nu kun to tilbage, og de to er halvt så store, som de har været.

I Danmark findes der for tiden ingen deciderede IT-messer, men det er der vilje til at lave om på.



- Det kræver,

at der er opbakning fra branchen, men vi vil da meget gerne i dialog med dem, og se hvad vi kan gøre, fortæller kommunikationschef Mogens

Poulsen fra MesseCenter Herning. Spørgsmålet er, om det er en god idé. Markedet i Danmark er ikke stort nok, vurderer

institutleder ved datalogi Peter Axel Nielsen fra Ålborg Universitet. Desuden er langt størstedelen af det man ønsker

at vide, tilgængeligt Internettet.



- At rejse et sted hen for at se IT-produkter, bliver mindre og mindre relevant. Hvis

man spørger dem i Herning om det går ned ad bakke for camping-messen, vil jeg tro man vil få et nej, for der er

et behov for at gå rundt inde i en campingvogn. Men IT-udstyr er mere standardiseret. Specifikationerne er fyldestgørende,

så man kan se en masse information, der ikke ellers kan ses andre steder, mener han.



En messe som CeBIT mener han for størstedelens

vedkommende er irrelevant for alle andre end teknikere og underleverandører.



- Men skal man nævne styrken ved en

messe som CeBIT, må det være, at man i løbet af en til to dage kan se alt, der er nyt og stole på, at der

ikke er mere tilbage, tilføjer han dog.

Holder selv konferencer

Bellacenterets store flagskib i 1990''erne var den

store teknikmesse Kontor & Data, som engang fyldte hver en ledig kvadratmeter. Den eksisterer ikke mere, og faktisk måtte

Bellacenteret i 2003 aflyse en planlagt IT-messe.



- Det er en generel udvikling. Alt der hedder IT-orienterede messer, er gået

tilbage med rekordfart, fastslår Jesper Åndal, der er salgs- og marketingdirektør i Bellacenteret.



Alligevel

er Bellacenternes forretning på IT-arrangementer større end nogensinde før. Fremgangen skyldes, at flere af de

helt store IT-virksomheder vælger at lave deres egne konferencer og konventioner. Han skønner, at det er grunden til

at en række af messerne er blevet nødlidende. De store gider simpelt hen ikke være med. Der er så en række af

de store, der har valgt København til at afholde deres konferencer. Senest viser tal, at København er den femtemest

benyttede by i verden at holde konferencer i.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen