Berlingske Business

IT-løsning til asiatisk lavpris

Firmaer kan spare penge på IT-omkostningerne eller få mere for de samme penge ved at outsource deres rutineprægede

IT-opgaver til eksotiske himmelstrøg.


Muligheden tilbydes af et danskejet firma, der har domicil i Filippinerne, og som

tilbyder diverse IT-løsninger til, hvad det kalder halv pris.


Det hedder Philscan.com, Philippine and Scandinavian IT

Services Inc. Her arbejder danskere og filippinere side om side, og ved at lade filippinske IT-medarbejdere løse de praktiske

opgaver omkring udarbejdelse og servicering af bl.a. websites under dansk ledelse har firmaet skabt fleksible og komplekse IT-løsninger

til lave priser.


Ud over at være en økonomisk fordel vil denne type outsourcing kunne løse de kapacitetsproblemer,

som den hjemlige IT-verden er ramt eller frygter at blive ramt af.



-280 kr. i timen

- Danske små og mellemstore firmaer

kan med fordel udlægge en del af deres IT-opgaver og samtidig aflaste egne medarbejdere. Hvor danske eksterne IT-services ofte

koster 800-1200 kr., er den tilsvarende timepris i Philscan mellem 160-280 kr. - en pris der samtidig er langt lavere end de 400-500

kr. en dansk virksomhed typisk betaler for en intern IT-ansat, siger danskeren Per Stangegaard, direktør i Philscan.com.


Han

peger på, at outsourcingsmodellen også betyder, at kapaciteten kan øges uden merudgift. Ofte har de mindre firmaer

kun ansat ganske få medarbejdere til de praktiske IT-opgaver, men de kan reelt få en hel organisation med flere personers

ekspertise til at varetage eller støtte funktionen, uden at det koster mere.



ansatte

I Philscan arbejder 12 fastansatte

IT-medarbejdere. Herudover er der for tiden tilknyttet to danske cand. merc. studerende, og firmaet har samtidig indledt et samarbejde

med IT-højskolen i Danmark.


- Udgangspunktet er, at vi skal være åbne overfor at aflaste danske IT-medarbejdere

for de mere rutineprægede opgaver, der så skal overlades til mere konkurrencedygtige områder i verden. Det handler

i bund og grund om at udnytte de stærke sider, landene hver for sig repræsenterer. Danmark vil aldrig være det billigste,

men vi kan til gengæld være med, når det bl.a. gælder design, kvalitetsstyring og ledelse, siger Per Stangegaard, der

for tiden er hjemme i Danmark og gerne vil føje nye danske samarbejdspartnere til sit netværk.


Det er ofte blevet

fremført, at der er alt for få kvalificerede IT-folk i Danmark, og at der på sigt ventes at mangle kompetencer

og kapacitet på grund af de små årgange. Det kan søges løst ved at søge at få fremmed arbejdskraft

til landet. Men, mener Per Stangegaard, i stedet for at dræne den tredje verden for dens IT-arbejdskraft, kunne man med fordel

lade de højtuddannede blive i hjemlandet.



Helt i front

- IT-mæssigt er Filippinerne med helt i front, men landet

har svært ved at holde på den højtuddannede arbejdskraft, som konstant søger til USA. I Danmark kan vi være

med til at bremse den brain-drain, der foregår fra udviklingslandene mod vesten. Samtidig kan vi deltage i at skabe fair og gode

arbejdspladser og værditilvækst i den tredje verden, siger han.


Philscan, der er knap to år gammelt, løser

i dag opgaver for bl.a. Louis Poulsen og Udenrigsministeriet. Den 43-årige Per Stangegaard, der er merkonom i markedsføring,

er manden bag det filippinske selskab og formand for dets bestyrelse. Han har i mere end 25 år været beskæftiget

i internationale lederjob i Europa og Asien, herunder otte år i Filippinerne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen