Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

IT-firma stiler mod første overskud

Trods rekordunderskud og finanskrise føler nordjysk specialist i væskekølesystemer til PC'er, at overskuddet omsider indtræffer efter indgåelse af givtige kontrakter med flere PC -giganter og en stor kapitalindsprøjtning.

Der skal mere end et rekordunderskud på næsten 45 mio. kr. og en finanskrise, som har banket pc-salget mod bunden, til at ryste Brønderslev-virksomheden Asetek, der blev grundlagt af André Sloth Eriksen i 2000.

Tværtimod bebuder den daglige leder i Brønderslev, Ole Madsen, at Asetek formentlig præsterer sit første overskud i år.

Kun formentlig, fordi finanskrisen har påvirket det globale pc-salg i nedadgående retning. Asetek udvikler avancerede væskekølesystemer til pcer og rammes derfor også af salgsnedgangen.

Alligevel fastholder Ole Madsen, at overskuddet er realistisk, og begrundelsen er da også, at den nordjyske iværksættervirksomhed nu endelig har fået en række af verdens største pc-producenter som faste kunder. I dag tæller referencelisten navne som HP, Dell, Acer og Packard Bell, og Asetek flirter med endnu flere.

Da André Sloth Eriksen i sin tid startede virksomheden, var målgruppen pc-entusiaster, der selv installerede en væskekøler i den ofte hjemmebyggede pc. I dag fødes mange top-computere fra ovennævnte producenter med Aseteks køleteknologi. Det er dog fortsat muligt for entusiaster at erhverve sig Aseteks kølere via den kendte amerikanske distributør Corsair.

Til USA og Kina

Det er i dag lidt misvisende at kalde virksomheden nordjysk. Det er godt nok i Brønderslev, teknologiudviklingen finder sted, og hvor der er flest medarbejdere, men Asetek har for længst etableret sig med en forretningsudviklings-afdeling i Californien og har produktion i Kina. Såvel virksomhedens direktør Peter Dam Madsen som grundlægger André Sloth Eriksen har i dag fast arbejdsplads i USA tæt ved de store pc-producenter og tæt ved venture-kapital.

Ejerkredsen tæller i dag såvel kapitalfonde som venture-selskaber, som postede et stort millionbeløb ind i det danske it-eventyr i fjor.

Nye produkter

Ejerstrukturen er ændret, så det i dag er et nystiftet holdingselskab i Delaware, som er moderselskab for Asetek. Holdingselskabets ejere er dels eksisterende investorer, dels nye amerikanske investorer.

Hidtil har Asetek udelukkende satset på stationære PCer, men da trenden går i retning af, at flere og flere kvitter den store, tunge pc til fordel for en bærbar eller en såkaldt all-in-one computer, hvor teknologien er gemt inde bag skærmen, er udviklingsfolkene i Brønderslev optaget af at udvikle nye væskekøleteknologier til disse maskintyper. Ole Madsen venter flere produktlanceringer i løbet af i år.

Udviklingsfolk bliver der i øvrigt flere og flere af i Brønderslev, hvor Asetek rekrutteringsmæssigt har kunnet lukrere på, at it-giganter som Motorola og Texas Instruments har trukket sig ud af Nordjylland og efterladt en række højtkvalificerede ingeniører i ledighed.

Der er nu godt 50 medarbejdere i Asetek fordelt på adresser i Danmark, Kina og USA.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen