Berlingske Business
07:23OPEC-meldinger og Kirkuk-konflikt driver olieprisen

Investeringer i forskning betaler sig

Han er overbevist om, at regeringen bliver nødt til at udvikle en ny, offensiv erhvervspolitik rettet mod produktion af energiteknologi, når

effekterne af nedskæringerne står klart. Andet kan ikke betale sig.


Forskningscenter Risøs vicedirektør,

48-årige Jørgen Honoré, starter 1. maj som ny direktør på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.


Honoré

afløser Anne Grethe Holmsgaard, der efter syv år på posten er blevet genvalgt til Folketinget for Socialistisk

Folkeparti.


Honoré tiltræder sit job midt i en tid med stor politisk turbulens i forsknings- og uddannelsessektoren.


Men

ligesom sin forgænger er han ikke bange for at blande sig i den offentlige debat.


Han er især optaget af, hvordan

man sikrer en offensiv forsknings- og udviklingsstrategi i Danmark, og hvordan det kan ske i et tæt samarbejde mellem det offentlige,

erhvervslivet og forskningsverdenen.


- Forskning skal kunne betale sig, og det kan det. Erhvervslivet skal tænkes positivt

ind, for hvis virksomheder tjener penge, så er der også råd til et velfærdssamfund og sundhedsstandard på

et højt niveau, og man kan gå et skridt videre og sige et demokratisk samfund på et højt niveau, mener Jørgen

Honoré.


Overordnet set ligger Jørgen Honoré dermed på linje med de politiske udmeldinger om større

fokus på samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og erhvervlivet, som den ny regering er kommet med.

Forkert energipolitik

Men

Honoré bryder sig ikke om de signaler, regeringen har udsendt med finanslovsforslaget for 2002. Han hæfter sig bl.a.

ved den ændrede kurs på energiområdet.


Her har regeringen fjernet en lang række tilskud til forskning

og udvikling af alternative energikilder.


For Jørgen Honoré står udviklingen af alternativ energi imidlertid

netop som et skoleeksempel på, hvordan en offentlig politik spiller sammen med en offensiv forsknings- og udviklingsstrategi

til gavn for erhvervlivet og dermed samfundet som helhed.


- Den danske vindmøllesucces er en kombination af tre interesser,

der har villet noget samtidig, nemlig en offentlig politik, der har villet fremme vindenergi, nogle virksomheder - i første

omgang græsrods-virksomheder, men i dag internationale virksomheder - der gerne vil producere og eksportere vindmøller,

og forskningsinstitutioner - heriblandt især Risø - der vil udvikle en brugbar forskning på et højt internationalt

niveau, siger Jørgen Honoré

Helt i front

Han mener, at der ligger lignende muligheder gemt i andre typer alternative

energi, ikke mindst brændselsceller. Her er Risø i dag helt i front med den internationale forskning. Alligevel har regeringen

valgt at skære kraftigt i forskningsbevillingerne.


Hvad er konsekvensen af, at regeringen nu neddrosler det offentliges

rolle i udviklingen af vedvarende energi?


- Når regeringen fravælger alternative energikilder, er det fordi man er trætte

af en afgiftspolitik - og det kan vi vel alle sammen blive, når vi ser på vores private elregning og opdager, at der er

mere afgift end strøm. Men når man afliver et område så markant, som det er tilfældet her, så

nedlægger man også en erhvervspolitik, fastslår Jørgen Honoré.


- Jeg tror ikke, at regeringen

i første omgang er klar over, at det faktisk er ret så skadeligt for erhvervslivet. Derfor tror jeg, at der vil komme

en ny og offensiv energipolitik, når regeringen opdager, hvad den reelt har aflivet. siger Jørgen Honoré og fortsætter:




- Der bør i hvert fald komme en ny og offensiv erhvervspolitik rettet mod at producere energiteknologi, simpelthen ud

fra den betragtning, at det kan betale sig, tilføjer han.


Hvad mener du om de signaler, regeringen generelt sender på

det forskningspolitiske område?


- Det er et svært spørgsmål. For hvad er det for et signal, regeringen melder

ud? Det er tvetydigt. De politiske udmeldinger er fine nok. Regeringen vil gerne fremme forskning og uddannelse og have et godt erhvervsliv,

der er specialiseret i højteknologiske produkter.


- Men hvad de rent faktisk gør på finansloven er knapt

så fint. Beskæringen på forskning og udvikling på det første finanslovforslag var lige frem katastrofal.

Nu er der rettet op på det, men kun på ét års sigte. Det faktiske signal er meget dårligt, mener Jørgen

Honoré.


- Det tager 10 til 20 år at lave et rigtig godt fagligt forskningsmiljø. Det tager 20 dage at ødelægge

det. Unge, dygtige forskere rejser bare hen til de steder i verden, hvor deres forskning er højt prioriteret. Så man kan

lynhurtigt udflage unge forskere ved at prioriterer forskningen forkert, konstaterer Honoré.






Hvad er dit råd til

regeringen?

- At regeringen kommer med nogle sikre langsigtede meldinger og sørger for fuld overensstemmelse mellem meldingerne

og økonomien - mellem hvad man siger, og hvad man gør.


Samtidig må regeringen gerne stille krav de til resultater,

der skal produceres. Det er helt i orden at kræve dygtige studerende, og at der skal samarbejdes med erhvervslivet og den internationale

forskningsverden, siger Honoré.

Ingen sovepude

Selvom DTU næppe bliver hårdest ramt af regeringens spare- og omprioriteringsplaner,

må det ikke blive en sovepude for universitetet, mener han.


- De tekniske videnskaber bliver måske ikke beskåret

så hårdt, men det vil være naivt at tro, at DTU bare får leveret en stor pose penge uden videre. Den tid er

for længst forbi. Derfor skal erhvervslivet på banen, siger Jørgen Honoré.


Når det gælder

samarbejdet mellem erhvervsliv og universiteter og forskningsinstitutioner, har Jørgen Honoré dokumenteret succes med

i bagagen. På Risø har han haft ansvaret for at udvikle et tæt samarbejde med erhvervslivet.


Det har resulteret

i, at Risø fra i år som den første forskningsinstitution i Danmark henter en større andel af indtægten

udefra end fra finansloven.


De resultater håber Jørgen Honoré at kunne overføre til DTU.






Forskernes

egen skyld

Men erfaringerne fra Risø viser, at der er grænser for, hvor langt man kan gå med virksomhedsfinansiering

af forskning.


- Fuld virksomhedsfinansiering kan simpelthen ikke lade sig gøre. Der skal være et mix af offentlig

og privat finansiering. Men hvor knækpunktet ligger er svært at sige. I en forskningsinstitution eller på et universitet

skal man kunne arbejde på fem-ti års sigte. Det er vigtigt at alle projekter ikke bliver på et kort nul til tre

års sigte, siger Jørgen Honoré.


Derfor er den offentlige investering i forskning afgørende, og Honoré

har som erklæret m

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen