Berlingske Business
17:42

Intern transport glider på kæder og bånd fra Vejle

Et konstant udviklingsarbejde indenfor komponenter til conveyerbånd og kæder har placeret Vejle-virksomheden uni-chains

A/S på en solid andenplads i de to produktionsområder - størrelsesmæssigt - på verdensmarkedet.


Samtidig

har koncernen formået at placere sig helt i forreste linie, når det gælder om at være markedsførende,

og det skyldes ikke mindst en markant indsats indenfor udviklingsområdet.


Nye konstruktioner bliver således løbende

sat i produktion - enten som et resultat af egenudvikling for at dække behov på det globale marked, men i lige så

høj grad som et resultat af en udvikling, der er baseret på kundespecificerede opgaver.


Virksomheden fremstiller

komponenter i plast til conveyerbånd, og det er komponenter, der er præget af en høj grad fleksibilitet, der kan

foretage fleksible transporter internt i virksomheder, der har masseproduktioner.


- Plast er et godt produkt til disse transportopgaver,

siger administrerende direktør John Damkjær, uni-chains A/S. Plasten betyder, at transportbåndene får lav

vægt, der er en god modstandsdygtighed overfor kemikalier, og materialet har en god temperaturbestandighed.


- Slid kan

være et problem, hvis der transporteres skarpe og skærende materialer, men her har vi udviklet et system, så det

er hurtigt og let at skifte enkelte slidte komponenter - uden brug af specielle værktøjer.


- Vi er endvidere i stand

til at håndtere slidproblemer ved at lave specielle komponenter af særligt stærke plastmaterialer, fastslår

John Damkjær.

Fleksibel produktion

uni-chains arbejder endvidere så fleksibelt i produktionen og i udviklingsafdelingen,

at man gør meget ud af at designe komponenter, som man i realiteten ikke kan seriefremstille i stål.


Stål

er nemlig koncernens andet arbejdsområde, og her arbejdes der fortrinsvist med fremstilling af kæder, der f.eks. kan løbe

gennem bageovne, eller transportere ølflasker på bryggerierne eller glas på glasværker.


Skærende

eller stærkt slidende produkter transporteres således helst på stål, da plastconveyerne i disse tilfælde

ville have korte levetider.


- Det er imidlertid meget få arbejdsområder, hvor der ikke kan bruges plast, noterer

økonomidirektør Leif Stepping.


- Med den fleksibilitet, der præger vores produktion, så kan vi løse

de fleste af industriens interne transporter på plastbåndene.


uni-chains blev grundlagt for 30 år siden, og

man startede med at lave maskinløsninger til produktionsanlæg. Da der manglede transportløsninger til disse anlæg

gav virksomheden sig til at løse denne del af opgaven, med det resultat, at andre begyndte at købe produkterne. For

godt tyve år siden blev resultatet, at man omlagde hele produktionen, og transportopgaverne blev grundstenen for virksomhedens

fremtid.


I dag eksporterer koncernen over 90 pct. af produktionen, og USA, Tyskland og England er de største eksportmarkeder,

og i England og USA har man datterselskaber, der producerer og sælger, mens et datterselskab i Tyskland udelukkende tager sig

af salg.


Udviklingen har placeret koncernen som den næststørste på verdensmarkedet indenfor de to produktionsområder.

De største konkurrenter er amerikanske, og man har i dag 300 ansatte.


- Vi er en spændende arbejdsplads, og det

betyder, at vi har en stor opmærksomhed fra de folk, der søger arbejde, fastslår John Damkjær.

Turnusordninger

-

Da vi spænder bredt og leverer til utroligt mange brancher - vi transporterer alt fra pengesedler over tunge genstande til personer,

ved samlebånd eller for den sags skyld på skibakker.


- Alsidigheden er en vigtig faktor, når folk vælger

deres arbejde, og da vi samtidig har en stor international berøringsflade, så er interessen stor. Det betyder selvfølgelig

meget, at vi kan tilbyde turnusordninger, så vore folk får mulighed for at prøve kræfter med opgaver i vore datterselskaber

i udlandet, og det er spændende for dem.


- Det betyder også noget, at vi er en arbejdsplads med store udfordringer. Der

skal ofte arbejdes hurtigt og medarbejderne oplever hele tiden, at deres indsats hurtigt bliver omsat til resultater, og det giver

en høj grad af tilfredshed, slutter John Damkjær.


uni-chains A/S har foruden produktion- og udviklingsafdelingerne

også en særdeles markant værktøjsafdeling, hvor en avanceret og moderne maskinpark betyder, at man hurtigt

kan få fremstillet præcisionsværktøjer til nyudviklede koncepter, så man også på det område

kan være selvforsynende og medvirkende til hurtige opgaveløsninger.


uni-chains A/S blev vinder i kategorien for

produktionsvirksomheder, da Entrepreneur of the Year blev afviklet i 2001.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen