Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Hvad gør man ved annoncehajer?

I nternettet har på nogle områder gjort det lettere at være annoncehaj. Tidligere var annoncehajer nødt til

at udgive et trykt produkt - noget, der ganske vist ofte blev klaret ved at trykke nogle få eksemplarer til de annoncører,

der var røget på limpinden. På internettet er det blevet let at lancere en site, der for en overfladisk eller uerfaren

bruger ser både professionel og tilforladelig ud. Men under overfladen er det den samme gamle historie: Der er ingen trafik,

og der er ikke ret meget indhold.



Salgsmetoderne er imidlertid nøjagtig de samme som altid. Annoncehajen ringer op og

får kunden til at tro, at der er tale om et professionelt og meget anvendt opslagsværk, eller - hvad der måske er

mere normalt - de forleder kunden til at tro, at det drejer sig om deres annoncering eller optagelse på et af de store veletablerede

sites, f.eks. Krak eller TDC. Undertiden indledes samtalen meget uskyldigt med, at man er ved at opdatere en database og blot lige

vil kontrollere, om oplysningerne er korrekte. Samtalen bliver så normalt fulgt op af en hastigt fremsendt faktura til omgående

betaling. Det får naturligvis de fleste til at reagere, men i mange tilfælde er det umuligt at kontakte firmaet, og man er

nødt til at afvente, at firmaet selv begynder at rykke for betaling. Det sker til gengæld altid!







D et har

vist sig meget vanskeligt at bekæmpe annoncehajer i praksis. De popper hele tiden op under nye navne. Senest har politiet opgivet

at rejse tiltale mod en af de mest aktive annoncehajer herhjemme trods en række konkrete anmeldelser. Der er således ekstra

grund til at være på vagt. Er fakturaen først betalt, er man ringe stillet.



De fleste virksomheder får

mange telefoniske henvendelser fra annoncesælgere. Det første man skal gøre er at vurdere, om man kender virksomheden,

der ringer. I virkeligheden er der ret få store, effektive og meget brugte søgemaskiner og opslagsværker, så

det er både klogt og ikke særlig vanskeligt at sætte sig lidt ind i de medier, der er relevante at annoncere i.

Er det ikke et af dem, bør de første alarmklokker allerede gå i gang. En anden god idé er at bede om lejlighed

til selv at se nærmere på tilbuddet og på siten og aftale, at de kan ringe igen senere. Bed samtidig om at få

tilsendt dokumentation for trafik, prisliste og andet relevant salgsmateriale. Her står de fleste annoncehajer af. De store sites

er derimod tilmeldt en officiel trafikmåling, der sker gennem FDIM, Foreningen af Danske Intermedier. Benyt lejligheden til

at spørge, om virksomheden er medlem af FDIM, og om de optræder på FDIMs Topliste.



Hvis skaden er sket, og

man er røget i fælden, så skal man først og fremmest lade være med at betale - med mindre der er tale

om en fortsat annoncering - også selv om man bliver udsat for trusler om bål og brand. Annoncehajer er ikke i stand til

at retsforfølge en kunde -det er aldrig sket.







G enerelt kan man i alle tvivlstilfælde kontakte sin brancheorganisation eller

Håndværksrådet, der spiller en aktiv rolle i bekæmpelsen af annoncehajer.



En anden mulighed, måske

for lidt større annoncører, er reklamebureauer og konsulenter, der kan rådgive og hjælpe annoncekøbere.

En nystartet virksomhed, SME-Consult, er ekspert på området og påtager sig ikke alene rådgivningsopgaven,

men ganske enkelt at overtage hele kontakten for annoncekøberen, så man er sikker på at få den mest effektive

annoncering til den laveste pris.







Sådan kender man en annoncehaj!



lFirmaet er oftest mere eller mindre ukendt



lFirmanavn

ofte generisk eller forveksleligt med kendte udbydere



lMan kan ikke selv kontakte firmaet og slet ikke den pågældende

sælger, man har talt med. Undertiden bruger sælgerne falske navne.



lSælgerne er specialtrænet i at bruge

dirty tricks



lPrisen er til forhandling



lIndhold og funktionalitet i deres produkt er tyndt



lFå informationer

og data



lFå annoncører



lBegrænsede søgemuligheder



lTrafikken og brugshyppigheden er lav,

få brugere



lIkke tilmeldt officielle eller anerkendte trafiktællinger



lIkke medlem af FDIM o.a.



lIkke i

stand til at levere skriftligt salgsmateriale, dokumentation, prislister etc.



lSælgeren "snyder" kunden, lyver,

prøver at sælge "ad omveje"



lFår kunden til at tro, at det drejer sig om deres optagelse i Krak

eller andre store udgivere



lFår kunden til at tro, at der ikke er tale om et køb men opdatering af database e.l.



lFår

kunden til at tro, at det er et stor, veletableret medie



lFakturaer er oftest ulovlige uden angivelse af ordrelinier og præcis angivelse

af det købte produkt



lOrdrebekræftelse og faktura ofte på samme dokument



lPågående og truende

adfærd ved rykning for betaling

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen