Berlingske Business
17:03Carlsberg stiger mest i stigende C20

Husejerne kan nu tage den med ro

Der er kun lagt op til et moderat økonomisk opsving, der først forventes at betyde stigende renter i sidste halvdel

af 2002. Nykredit forventer derfor også kun begrænsede rentestigninger resten af året.


- Rentestigningerne

vil kunne mærkes mest på Tilpasningslån, men mindre på fastforrentede obligationslån. Vi får en

fladere rentekurve, hvor forskellen på de korte renter på Tilpasningslån og de lange renter på fastforrentede

obligationslån vil indsnævres, fortæller økonom Jens Mortensen, Nykredit.

Profil afgørende

Det

er forventningen til den fremtidige renteudvikling, der afgør, hvilken lånetype man bør vælge. Stiger renten,

får boligejere en dyrere lånerente på Tilpasningslånet, når lånet rentetilpasses, og samtidig

vil kursværdien af restgælden på fastforrentede obligationslån falde.


Omvendt ved rentefald får

boligejere en billigere lånerente ved rentetilpasningen af Tilpasningslån, samtidigt med en stigning i kursværdien

af restgælden på fastforrentede lån. Derfor bør man som udgangspunkt vælge Tilpasningslån i perioder

med rentefald og fastforrentede obligationslån i perioder med rentestigninger. Men den fremtidige renteudvikling kendes jo aldrig

på det tidspunkt, hvor boligejeren skal træffe sit valg og derfor må man basere valget på forventninger.


-

Vi forventer som sagt kun en svag stigning i renterne og en fladere rentekurve. Hvis udviklingen giver os ret, vil det få den

betydning, at der bliver mindre ydelsesforskel på lånetyperne, end der er i øjeblikket samtidig med, at der ikke

kommer rentestigninger, der er store nok til at boligejere kan realisere konverteringsgevinster på fastforrentede lån, forklarer

Økonom Jens Mortensen, Nykredit.


Den mindre forskel på lånetyperne betyder også, at konverteringsmulighederne

efter Nykredits vurdering stort set er væk.


Med de herskende renteforventninger er der ikke klare fordele ved en bestemt

lånetype, og Nykredit har derfor valgt at sidestille de to lånetyper i anbefalingerne. Derfor må boligejerne og

boligkøberne vælge lån efter temperament.


- I en sådan situation er det den enkelte låntagers

risikovillighed der afgør, om lånevalget skal falde på et Tilpasningslån eller et fastforrentet obligationslån,

siger lommunikationschef Henrik Hougaard, Nykredit.

Bliv hvor du er

Nykredit venter, at rentetilpasningen af Tilpasningslån

i december måned i år vil blive præget af de stigende renter i resten af 2002. Altså forventes lånerenten

i 2003 at være højere end i 2002. Men som det fremgår af figuren, ventes det kun at blive en moderat stigning.


Og

netop derfor vil boligejere med fastforrentede obligationslån kun få en begrænset restgældsreduktion i resten

af 2002, fordi renten kun forventes at stige lidt på de lange obligationslån.


- Hvis Nykredits økonomers forventninger

holder, vil boligejere med Tilpasningslån godt nok få en lille stigning i renteudgiften til næste år, men

omvendt er stigningen ikke stor nok til, at der er fornuft i at lægge om i fastforrentede lån, så budskabet kan

vi formulere kort til: "Bliv hvor du er", siger kommunikationschef Henrik Hougaard.

Få kan få gevinst

Nykredit

har dog en mindre gruppe af låntagere med 30-årige fastforrentede 5% lån, der optog lånene i efteråret

2001 til kurser over 94. De er i en særlig situation, for de kan netop nu realisere en konverteringsgevinst.


Kursen på

disse lån er siden efteråret faldet ned under kurs 90, hvorfor der kan skæres af restgælden samt opnås

en lavere ydelse ved at konvertere til Tilpasningslån. Der er tale om en lille gruppe låntagere, der ønsker en

aktiv konverteringsstrategi med fokus på kortsigtede konverteringsgevinster. Nykredit anbefaler kun denne omlægning til låntagerne

med en relativ stor restgæld. Og spørgsmålet er om ikke disse kunder vil afvente en yderligere rentestigning, før

de foretager en sådan omlægning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen