Berlingske Business

Hørkram Schulz sælger til tysk ejerleder

Hørkram Schulz sælger til tysk ejerleder - 1

Den fusionerede Hørkram Schulz Food Service er blevet solgt til cateringvirksomheden Citti.

Ejerleder Alex Buchardt Pedersen, Hørkram Schulz Food Service, har solgt virksomheden til Tysklands største ejerledede cateringvirksomhed, Citti, for et uoplyst millionbeløb. Den danske ejerleder startede virksomheden i 1973 , hvilket er præcis er det samme tidspunkt, hvor Gerhard Lütje etablerede Citti.

- Vi har mange fælles erfaringer, og derfor er han den helt rette person til at overtage virksomheden. Han gør det ikke for at splitte den ad eller sælge den videre. Han har købt Hørkram Schulz for at udvikle virksomheden, så der opstår synergi mellem de to virksomheder, siger Alex Buchardt Pedersen, Hørkram Schulz Food Service, der fortsætter som direktør for virksomheden.Virksomheden har rundet 1,5 mia. kr. i omsætning i 2008.

Nye investeringer

Alex Buchardt Pedersen er en af de ejerledere, som har valgt at sælge livsværket til en fremmed ejer. Den ene af hans to sønner, Michael Buchardt Pedersen, fortsætter i virksomheden som økonomi- og it-direktør, mens Henrik Buchardt Pedersen - tidligere indkøbsdirektør - har valgt nye udfordringer. Begge har været 20 år i virksomheden, og der er gennemført generationsskifte. Erik Schulz fortsætter som Project Manager og har gennem de senere år ledet projektet med etableringen af virksomhedens afdeling i Kolt i Jylland.

- Vi stod over for at skulle fortsætte de kommende ti år og investere yderligere mellem 200 og 300 millioner kroner for at udvikle virksomheden. Til den tid vil der formentlig kun være to cateringvirksomheder tilbage i Danmark, så vi har valgt at sælge. Jeg gav mine sønner et tilbud om at drive virksomheden videre selv, men fortalte dem også, hvad det indebar. Nu har de fået muligheden for at fortsætte i virksomheden. Det har de erfaringerne til, og de har også fået kapital til at kunne starte på egen hånd, hvis de ikke finder sig til rette i den nye konstruktion, siger Alex Buchardt Pedersen.

Flere interesserede

Ifølge Alex Buchardt Pedersen har flere kapitalfonde været interesseret i at købe virksomheden. Beregninger viser, at virksomheden kan være solgt for 600 millioner kroner, men det er et beløb, som de to ejerledere er blevet enige om ikke at oplyse.

- Jeg er godt tilfreds med handelen, og jeg er meget tilfreds med samarbejdet med Citti i Kiel. Der er utrolig godt styr på forretningen, og nu skal vi have gennemført fusionen, så der kan opstå synergi mellem de to virksomheder. Det er den proces vores nye adm. direktør Dirk Lütje, nevø til stifteren Gerhard Lütje, og jeg er sat i spidsen for i Danmark. Han vurderer videre, at Cittis overtagelse af Hørkram Schulz vil betyde, at det fremover bliver en »europæisk« virksomhed.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen