Berlingske Business

Højre-drejningen stopper de nødvendige strukturreformer

Blandt de europæiske vælgere er der en stigende tilslutning til radikale, EU-skeptiske partier. Det kan hindre nødvendige

reformer af arbejdsmarkedet, hvilket på længere sigt skader de europæiske landes økonomi og de finansielle

markeder.


Man kan næppe beskylde det amerikanske finanshus SalomonSmithBarney (SSB) for at være specielt venstre-orienteret,

men alligevel advarer amerikanerne nu mod den højre-drejning, der finder sted i disse år i Europa.


Specielt også

set i lyset af søndagens præsidentvalg i Frankrig, hvor den højre-radikale Le Pen fra Front National var udfordreren

til den siddende præsident Jacques Chirac. I skrivende stund kendes udfaldet af valget ikke, men alt andet end en sejr til Chirac

ville være chokerende.


Valget i Frankrig er ifølge SSB det seneste tegn på, at mainstream-partierne i Europa

har det svært og at der er stigende tilslutning til højre-orienterede, anti-EU og ofte protektionistiske partier i de

europæiske lande.


Tilslutningen frygtes at betyde, at de traditionelle partier vil være mindre villige til at gennemføre

nødvendige, men upopulære strukturelle reformer på arbejdsmarkedet, og det kan ikke undgå på længere

sigt at skade den europæiske økonomi. Samtidig vil de finansielle markeder i stigende grad kræve en risiko-præmie

på europæiske aktiver, forudses det.


Det er især en liberalisering af det europæiske arbejdsmarked, som amerikanske

SSB ønsker.


Mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked er alt for lav, da det f.eks. er meget besværligt

at afskedige ansatte.


Derudover betyder den demografiske udvikling, at der vil være en stigende andel af ældre mennesker

i befolkningen. Det betyder, at der må gøres noget ved pensionssystemet.


Netop på de to punkter vil de traditionelle

partier have meget svært ved at gennemføre de nødvendige ændringer, da det er meget upopulært i befolkningerne,

og dermed kan det give højre-partierne yderligere vind i sejlene.


Til gengæld tror SSB ikke, at højre-drejningen

vil hindre skattelettelser til husholdningerne.



EU

SalomonSmithBarney er også bekymret for den stigende modstand mod

EU, euroen, Det indre Marked og globaliseringen.


Det er især bekymrende, at der er en stigende frustration over den økonomiske

globalisering i Frankrig, som har haft en større vækst i de personlige indkomster siden midten af 1990''erne end f.eks.

Tyskland og Italien.


Selvom landenes befolkninger altså nyder godt af den økonomiske globaliseringsproces, så

er de i stigende grad usikre på, i hvilken retning udviklingen går.


SSB frygter ikke, at udvidelsen af EU er i fare.

Dertil er processen kørt for langt frem. SSB forventer således, at EU i 2005 har optaget en række af de 10 ansøgerlande.


Det

frygtes dog, at der kan blive lagt restriktioner på de nye ansøgerlande - især på arbejdsmarkedsområdet.


En

række vælgergrupper er således bange for, at de bliver fortrængt fra arbejdsmarkedet af billig arbejdskraft

fra Østeuropa.


Tyskland og Østrig har allerede udtrykt bekymring på det område.


Franskmændene

ventes samtidig fortsat at ville beskytte egne landbrugsprodukter.


På længere sigt frygter SSB også for, hvor

den politiske udvikling i Europa er på vej hen.


Det kan blive meget sværere for landene at arbejde sammen i fremtiden

på grund af den stigende skepsis i befolkningerne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen