Berlingske Business

Høj elregning skræmmer campister væk

Udenlandske campister kørte forbi Danmark og videre op til Sverige i år. En af årsagerne er de høje elpriser, mener råd, der foreslår fuldt fradag på camping-el.

Det er et yndigt land, men bøgetræerne i sig selv er ikke nok til at holde på de udenlandske campister. I en tid med finanskrise har også campingfolket spændt livremmen ind, og når først de sætter sig til at sammenligne priser, klarer danske campingpladser sig ikke specielt godt i konkurrencen.

Det mener Campingrådet, som især hæfter sig ved de dyre danske elpriser. Hvor en campingfamilie må betale cirka 18 kroner per døgn for el i Norge og bare 14 kroner per døgn for el i Tyskland, ligger elprisen per døgn på hele 26 kroner på en dansk campingplads.

- Det sender et meget, meget tydelig signal, at prisen for strøm er så høj i Danmark. For campinggæster viser det med al tydelighed, at Danmark er et dyrere land at campere i end vores nabolande, og de lægger mærke til det og vælger os fra, siger direktør for Campingrådet, Poul Fejer Christiansen.

Han slår til lyd for, at politikerne gør campingpladsernes elpriser fuldt fradragsberettigede. Hvis campingpladsejerne kunne trække hele strømmen fra i skat, ville de også kunne sænke priserne til et leje omkring de 16-18 kroner som vore nabolande, og gæsterne ville ikke længere sætte i bakgear over de høje elregninger.

Godt sted at starte

- Ideelt set burde vi have en lavere moms, for det er den største og dyreste udfordring for gæster i Danmark, men differentieret moms ser ikke ud til at være et realistisk ønske, så i stedet håber vi på, at man kan lempe eludgifterne, så vi kommer på niveau med de andre, siger Poul Fejer Christiansen.

Og gæsterne har ret, når de dømmer Danmark ud fra elpriserne, for Danmark er også dyrere at campere i generelt.

En undersøgelse foretaget af det tyske svar på FDM, ADAC, viser, at en overnatningspris for en familie er 25 procent dyrere i Danmark end i vores nabolande. Så måske skal der laves flere tiltag, men elregningen er et godt sted at starte, mener rådet.

Venstres turistpolitiske ordfører, Hans Christian Thoning (V) har indvilliget i at holde et møde med Poul Fejer Christiansen, for han vil gerne se på mulighederne for at gøre camping i Danmark mere attraktivt:

- I hele det danske turisterhverv har vi et fantastisk potentiale, som ikke er udnyttet endnu. Blandt andet fordi vi ikke er gode nok til at få det arrangeret, sådan at opgaverne er uddelegeret. Hver enkelt turismevirksomhed spreder sig over for meget, og måske er der stadig helt op mod 30-40 procents potentiale, vi ikke udnytter. Vi skal op i gear, og derfor glæder jeg mig til at høre Poul Fejer Christiansens forslag på campingområdet, siger Hans Christian Thoning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen