Berlingske Business
17:16

Himmelstormer i dyb krise

Mandag kom en stribe ildevarslende regnskaber for regnskabsåret 2002/03 fra den fynske handelskoncern, Telka, som med domicil

i Middelfart har vist en eksplosiv vækst igennem de seneste år både på omsætning og indtjening.



Således

omsatte koncernen i 2001/02 4,7 milliarder kroner og tjente 115 mio. kr. før skat og 74 mio. kr. efter skat. Året før

var omsætningen 2,4 milliarder kroner og et resultat før skat på 59 mio. kr. Flere af mandagens regnskaber viste

dog store tab, bl.a. selskabet Telka Talk A/S, som i regnskabsåret har lidt store tab og næsten har fået halveret

sin omsætning.



Men da ikke alle regnskaber fra koncernens selskaber endnu er tilgængelige, og især at regnskabet

for moderselskabet Telka Head ApS er blandt de fraværende, har det været umuligt at skaffe sig et samlet overblik.



Desuden

har selskabets direktør og hovedaktionær Henning Borgersen hverken mandag eller tirsdag haft tid til at tale med ErhvervsBladet.





Men det står klart, at hovedproblemet for koncernen ligger i datterselskabet Telka Talk A/S, som står for salg af

mobiltelefoner, IT-udstyr og lignende produkter, og som er gledet fra et overskud i 2001/02 på 73 mio. kr. til et underskud

i 2002/03 på 46 mio. kr., således at egenkapitalen nu er negativ med 20,5 mio. kr.



Ifølge selskabets ledelsesberetning

skyldes nedgangen flere ting, bl.a. tab på 24 mio. kr. i forbindelse med beslaglæggelsen af flere partier varer og efterfølgende

prisfald, ligesom koncernen oplyser, at man har 35,4 mio. kr. til gode i refusionsberettigede moms- og skattebeløb i England

og Tyskland.



Disse tilgodehavender har ifølge beretningen presset selskabets likviditet så kraftigt, at det ikke

har været muligt at opretholde tidligere års aktivitetsniveau.

Mistanke om moms-snyd

Henning Borgersen har oplyst

i en anden sammenhæng, at de engelske myndigheder har haft mistanke om, at der snydes med moms ved handel med mobiltelefoner,

og det især har ramt koncernen hårdt, fordi halvdelen af mobilomsætningen i Telka Talk normalt er kommet fra England.





Til samme avis siger han desuden, at koncernen i alt giver et underskud 56 mio. kr., hvilket betyder, at egenkapitalen så

er nede på 16. mio. kr.



I Danmark kostede en tilsvarende momssag for et par år siden 32 mio. kr. med en fynsk virksomhed,

som havde leveret til bl.a. Telka, og som havde undladt at betale moms.



Udover disse to faktorer har en række datterselskaber

inden for handel med fødevarer bidraget med et underskud på 21,4 mio. kr. i Telka Talk.



Disse selskaber, der er

samlet i Telka Eat A/S, har vist sig ikke at have bæredygtige koncepter, og efter en direktørfyring i september 2003

er konceptet for flere datterselskaber blevet ændret.



Telka Talk oplyser i sin beretning, at de tyske myndigheder p.t. undersøger,

om selskabet har undladt at afregne moms af handler "svarende til anslået tDKK 56.000", altså 56 mio. kr., men

man forventer ikke at skulle efterbetale penge.

Usikkerhed hos bankerne

"Opretholdelse af selskabets aktiviteter forudsætter,

at der fortsat kan tilvejebringes et tilstrækkeligt kapitalberedskab", står der i beretningen under "Særlige

usikkerheder", og "koncernens danske bankforbindelser har betinget sig transport i koncernen skatte- og momstilgodehavender

i England og Tyskland".



Bankerne, som er Danske Bank, Jyske Bank, Vestfyns Bank og Amtssparekassen Fyn, har som betingelse

for fortsættelse af koncernens kreditengagement forudsat, at provenuet af de ovennævnte skatte- og momstilgodehavender anvendes

ubeskåret til nedbringelse af bankengagementerne senest ved udgangen af april i år.



Men ifølge beretningen

kan koncernens ledelse "på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed udtale sig om, hvorvidt de tilgodehavende skatte-

og momstilsvar er indbetalt inden ultimo april".



På sin hjemmeside præsenterer Telka-koncernen sig som "en

af Skandinaviens hurtigst voksende handelsorganisationer. Gennem de seneste år har TEL-KA head med datterselskaber og associerede

selskaber været inde i en særdeles positiv udvikling med stigende indtjening og omsætning".

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen