Berlingske Business

Her får byggekrisen ikke en chance

Her får byggekrisen ikke en chance - 1

To Haderslev-murermestre led ikke af volumensyge, mens der var mest travlt inden for byggeriet. Den strategi kommer dem til gode nu, da tiderne er skiftet.

Da det gik allermest hektisk til inden for byggeriet for et par år siden, faldt Haderslev-murermestrene Stig Thomsen og Søren Schleidt ikke for fristelsen at ansætte nye medarbejdere i bundter.

De har efter en strategisnak i 2007 også fastholdt den gode vane at sige nej til opgaver, der ikke var lønsomme.

Strategien har vist sig at holde nu, da der bliver længere mellem udbuddene, og andre byggevirksomheder allerede er ude i fyringsrunder.

- Vi kan mærke, at der er mindre at regne på end tidligere, men vi har rigtig mange tillidsopgaver for private boligforeninger, forsikringsselskaber og samarbejdspartnere inden for vvs, elektriker og tømrer. Vi har kunnet bevare den samme stab og forventer at have det samme antal medarbejdere de næste par år, siger murermester Søren Schleidt.

De tænker sig om

Siden de to dengang forholdsvis nyuddannede murere i 1997 etablerede det firma, der nu er blevet til Murermestrene A/S med 26 medarbejdere, over 20 mio. kr. i omsætning og sorte tal på bundlinjen 11 år i træk, har de holdt fast i at levere kvalitet. Det gode ry i branchen kommer dem nu til gode.

- På et tidspunkt sagde vi til hinanden: Hvad sker der, hvis vi ansætter ti nye medarbejdere og køber fem biler? Vi valgte i stedet at leje folk hos samarbejdspartnere, så vi hurtigt kunne tilpasse arbejdsstyrken. Vores strategiplan fra 2007 handler meget om at tænke os om og blandt andet sige nej til opgaver, der ikke er penge i, siger Søren Schleidt.

Tab på debitorer

Et lille strejf af byggekrise har Stig Thomsen, 34 år, og Søren Schleidt, 36 år, dog mærket. Flere kunder var sidst i 2008 ikke i stand til at betale regningen - den største debitor skyldte omkring en halv million kr. - og kompagnonerne valgte at tage skraldet for tabene straks. Det reducerede nettooverskuddet i 2008 fra en lille mio. kr. til 350.000 kr. Men der var fortsat plus på bundlinjen.

Murermestrene udfører alle former for murerarbejde, herunder også både kloakarbejde, støbning af fundamenter, badeværelser og flise- og klinkearbejde, som er et af specialerne. Opgaverne spænder lige fra store erhvervsbyggerier til private parcelhusbyggerier, udbedring af rørskader eller renovering af badeværelser. Herudover har Murermestrene A/S stor ekspertise i byggeri af såkaldte passivhuse, som er de mest energieffektive huse på markedet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen