Berlingske Business

Grey skærer ind til benet

Reklamegruppen Grey har netop fremlagt et "stærkt utilfredsstillende" regnskab for 2003/03 og har rystet posen med

datterselskaber i Danmark - nogle er blevet lagt sammen og andre solgt fra. Grey Global Group Danmarks årsregnskab for 2002/

03 er med et underskud på 91,7 mio. kr. og dermed væ-sentligt ringere end sidste års årsresultat på

minus 12,4 mio. kr..



- Resultatet er stærkt utilfredsstillende, men indeholder dog, ud over effekten af de problematiske

markedsmæssige vilkår en række forhold af ekstraordinær karakter, skriver adm. direktør Carl Erik Kjærsgaard

i selskabets beretning.



De største selskaber i Grey Global Group Denmark er Grey-bureauerne, Robert/Boisen & Likeminded,

medievirksomheden Mediacom og det største danske PR-bureau GCI Mannov. Derudover er der en række konsulentvirksomheder,

en design- og udstillingsvirksomhed samt en internetvirksomhed. Carl Erik Kjærsgaard oplyser, at Grey-selskaberne opererer i

et vanskeligt marked, hvor en samfundmæssig nulvækst ikke har bidraget til den forventede positive ændring af markedsforholdene.



De

ekstra ordinære udgifter skyldes blandt andet nedskrivninger af goodwill samt engangsomkostninger til frasalg og omlægninger. Omlægningerne

er en konsekvens af en større refokuseringsproces:



- Struktur og organisation saneres med sigte på at koncentrere

koncernens virke på kerneområder som reklame og media samt virksomheder med fornødent indtjeningspotentiale, hedder

det.



Sammenlægningerne rammer blandt andet internet-virksomheden Signal Digital, der nu opererer i samdrift med Grey Direct.





Grey Direct ventes desuden at overtage alle aktiviteter i reklamebureauet Dot Zero. Grey-bureauerne i Århus, Odense og

Ålborg har etableret et fælles selskab og samdrift under navnet Uncle Grey.



En del af denne proces betyder også,

at reklamebureauet La Familia er solgt videre.







Forandringer fortsætter



Grey-ledelsen understreger, at tilpasningerne

i koncernen vil fortsætte i indeværende år.



Eksempelvis ønsker man at styrke økonomien i design-

og udstillingsvirksomheden Flex Design. Det kan eventuelt ske ved at knytte selskabet til en industriel partner eller anden strategisk

ændring.



Flex Design er det selskab som ubetinget har haft de største problemer med at få driften til at hænge

sammen, oplyser Grey Gruppen:



- Virksomheden har ligget under for den stærkt reducerede udstillings- og messeaktivitet

både i Danmark og udlandet. Dette i tillæg til en betydeligt nedsat indsats fra virksomme kunder på de tilbageværende udstillinger

og messer har medført overordentligt svære driftsmæssige problemer ligger til grund for koncernledelsens beslutning

om at søge gennemført en alliance med industriel partner eller anden konstellation, der måtte vise sig som et

bæredygtigt alternativ til de nuværende udvikling, skriver ledelsen.



Flex Design præsterede et underskud på

16,2 mio. kr. i 2002/03.







Pessimistisk



Grey Global Group Denmark er ikke udpræget optimistisk i vurderingen af udsigterne

for indeværende regnskabsår:



- Ledelsen vurderer, at kerneforretningen i form af reklamebureau og medievirksomheder

vil generere et positivt resultat på samlet basis.



Men totalt ventes de danske aktiviteter at give underskud igen i indeværende

år. Det skyldes blandt andet, at koncernen forudser store omkostninger til yderligere restruktureringer og afviklinger.



Selskabets

egenkapital er på minus 72,3 mio. kr., men moderselskabet Grey Global Group Nordic vil indfri forpligtigelserne mindst et år

frem fra februar i år, oplyser selskabet.



Omlægninger i den internationale struktur betyder, at to reklamebureauer

i Gøteborg og Malmø er overdraget til Grey Holdings i Stockholm.



Derudover er Grey Global Group Denmark fusioneret

med Grey Global Group Nordic Aps, der herefter er det eneste holdingselskab for de danske aktiviteter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen