Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Grenå mangler huse med havudsigt

Terma Industries

Virksomheden er i færd med at ansætte 30 nye medarbejdere til tekniske og administrative job på grund af øget

ordretilgang.


Derudover får Terma Industries brug for 40 nye timelønnede medarbejdere.


Ifølge direktør

Peter Worsøe, Terma Industries, hænger de nye arbejdspladser bl.a. sammen med den danske helikopterordre, som virksomheden

har fået andel i. Ordren udgør et større tre-cifret millionbeløb, siger Peter Worsøe. Han regner

med, at omsætningen øges med 30 pct. i næste regnskabsår. Terma Industries har 180 ansatte i Grenå.


-

Det er oplagt, at Grenå i manges opfattelse ligger afsides, og det kan være svært at tiltrække folk, der er

midt i deres karriere. De vil hellere bo nær de store byer. Vi skal tiltrække nye højtuddannede medarbejdere fra Århus

og Randers. Derfor er en bedre infrastruktur vigtig, for i folks følelsesmæssige opfattelse er det ikke ligegyldigt,

om en køretur tager 30 eller 45 minutter, betoner Peter Worsøe.


Han tror ikke på, at store virksomheder flytter

til Grenå.


- Vi skal bygge videre på eksisterende kompetencer i området og satse på iværksættere,

siger Peter Worsøe, som selv bor ved Randers.



SCA Packaging

Direktør Finn Brødløs, SCA Packaging,

Grenå, 410 ansatte, producerer emballage i bølgepap og massiv pap:


- Det bliver svært at opsuge de 170 fyrede

fra Grenaa Dampvæveri. Virksomhederne i Grenå står ikke over for kraftige udvidelser. Byen er en udpost.


Der

er noget ø-agtigt over Grenå. Det er besværligt at komme hertil. Det er et lidt dystert billed, der tegner sig.

Der skal skabes mulighed for etablering af nye virksomheder i området. Det må politikerne hjælpe til med.









Sapa

Profiler

Direktør Per Lyngaa, Sapa Profiler, Grenå, virksomheden leverer aluminiumsprofiler og gik fra 250 ansatte til

knap 200 sidste år:


- Det er et spørgsmål, om Djursland overhovedet er et erhvervsområde. Hvis jeg

skulle etablere en ny virksomhed som Sapa i dag, ville jeg placere den i Trekantsområdet.


Der mangler infrastruktur på

Djursland. Man kan håbe, at forbedringen af motortrafikvejen hjælper. Det er nødvendigt at gøre noget ekstra

for at tiltrække unge med videregående uddannelser.


På Sapa er der tre ansatte, der hver dag pendler mellem

Århus og Grenå.


Gode boligmuligheder og gode uddannelsesmulighedder er med til at tiltrække virksomheder og

medarbejdere. Grenå mangler huse med havudsigt. Jeg kunne i hvert ikke finde et og bor i stedet i Ebeltoft, siger Per Lyngaa.









HSM

Industri

Direktør Esben Møller, HSM Industri, Grenå, 95 ansatte, hovedaktionær i Grenå Hydraulik, 15

ansatte, hovedaktionær i Top Isolering, Grenå, 12-15 ansatte:


- Vi har kyst næsten hele vejen rundt, men der

er ingen huse, man kan se havet fra. Derfor pendler mange i ledende stillinger. Der er steder, der kan bygges huse med havudsigt,

men der skal nok gøres et stykke politisk benarbejde. Vi får såmænd en god nok behandling af kommunen og

dens embedsmænd. Det er nemt at kritisere, men jeg synes, der er for få visioner i kommunen. Det var en meget blød

valgkamp, vi havde sidste år. For min virksomhed er det uden betydning, at vi ligger i Grenå. Vi laver bl.a. udstyr til

norske borerigge.



Stena line

Havne- og terminalchef Inge Lise Riis, Stena Line, Grenå:


- Vi kan mærke

en stor efterspørgsel efter fragtkapacitet på ruten til Varberg. Derfor investerer vi 70 mio. kr. i ombygning af færgen,

så dens kapacitet øges fra 36 til 66 lastbiler. Færgen bygges om i Landskrona og er klar til indsættelse

igen 20. februar i år. Indtil da er der ingen færge på ruten, og vi henviser vore kunder til Frederikshavn-Göteborg.









SCA

Djursland

Økonomichef Ove Lund, SCA Packaging Djursland A/ S, 150 ansatte, producerer papir bølgepapfremstilling:


-

Vi har været over 200 ansatte. Virksomheden er blevet optimeret siden 1997/98 og er nu inde i en positiv udvikling: - Der skal

satses på Grenå Havn. Det er en erhvervsvenlig kommune, men mange bor i andre kommuner. Vi har nogle fine kystlinier,

men der må ikke bygges tæt på kysten. Nu har vi fået en ny regering. Det kan være, den ser mere liberalt

på det.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen