Berlingske Business
17:42

Golfhotel på 18. hul

Det er eksklusivt at spille greenfee-golf i Himmerland Golf & Country Club, fordi klubben kan tilbyde tre 18 hullers baner, Old

Course, New Course og Bette Course (par 3), men det har i de senere år knebet gevaldigt med overnatningsmuligheder for de over

30.000 greenfee-gæster, der årligt besøger det store golfanlæg i Gatten mellem Løgstør og Års.




Dét skyldes ikke mindst, at kun 75 af de 300 sommerhuse, som ligger på banen, i dag kan lejes for kortere eller

længere perioder. Ejerne af de resterende 225 sommerhuse vil simpelthen ikke leje ud.


Denne kapacitets-mangel rådes

der imidlertid bod på fra den 1. juli, når aktieselskabet bag golf- og country-klubben tager Danmarks første egentlige

golfhotel i brug. Over 50 millioner kroner forventes hotellet ved 18. green på Old Course at koste, men det er ifølge

administrerende direktør Lars Christian Lauridsen en investering, som hurtigt vil vise sig fornuftig.


De første

indikationer i den retning er kommet - i form af mange værelsesbestillinger fra golfspillerne i den kommende sommer og fra erhvervsvirksomheder

i både Danmark, Norge og Sverige i næste vinter.


- Vi satser nemlig ikke udelukkende på golfspillere, men i

høj grad også på erhvervs-kurser og -konferencer, som kan fylde hotellet udenfor den egentlige golfsæson,

fortæller Lars Christian Lauridsen, der har fulgt en koncentreret salgs- og markedsføringsplan for hotellet, siden byggeriet blev

vedtaget i oktober 2000.


Planen har givet bonus, så hotellet kan se frem til masser af gæster, når kalenderen

igen siger november, december, januar og februar - de måneder, hvor Himmerland normalt er mindst befolket - om overhovedet.




Successen/interessen kan simpelthen tillægges, at der på hotellet kan holdes tre kurser/ konference på én

gang med tilsammen 150 deltagere - eller ét kursus/n konference med 120 deltagere.

Golfspiller-arkitekt

Udover kursus-

og konferencefaciliteterne indeholder hotellet 60 dobbeltværelser (30 i hver af de to etager), to opholdsafdelinger med cafe og

bar samt en helseafdeling med bl.a. spa. Desuden parkeringskælder til i alt 47 el-drevne buggier samt opbevaringsskabe til både

medlemmers og greenfee-gæsters golfudstyr.


Hotellet er tegnet af Arkitekterne Venndt A/S, Aalborg.


Henrik Venndt

er selv golfspiller, og dét smitter markant af på indretningen, som tager højde for, at golfspillerne måske

slæber både beskidt golftøj, golfsko og golfkøller med på værelserne. Det vil sige, at der er

praktiske gulve, møbler, brede gange samt sand- og naturfarver på væggene.


Henrik Venndt fik opgaven, fordi

han kender den ene af hovedaktionærerne i Himmerland Golf & Country Club A/S, Birdie Thinggaard, som bl.a. vidste, at Henrik

Venndt tidligere har tegnet det atmosfærefyldte klubhus i Blokhus Klit Golfcenter.


- Det har været en spændende

opgave at tegne golfhotellet, fordi kravet var, at hotellet arkitektonisk skulle tilpasses det bestående center og samtidig

bevare kontakten til både golfanlægget og til naturen, fortæller Henrik Venndt.


Det hele er lykkedes, idet

den ene hotelfløj er bygget sammen med centerbygningens kontor- og omklædningsfløj, ligesom halvdelen af værelserne

vender direkte ud mod 18. fairway på Old Course, mens resten har udsigt til Bette Course og Sjørup Sø.


I

det daglige er det meningen, at hotellet skal virke simultant med centerbygningen. Det vil både sige som en samlet enhed med

centret og som et sportshotel med en afslappet feriestemning. De 30 værelser på 1. sal har på grund af taghældningen

en hems på ca. 10 kvm, som bringer det samlede beboelsesareal i disse værelser op på 50 kvm, mens de 30 værelser i

stueetagen må nøjes med et beboelsesareal på 40 kvm på grund mangelen på/muligheden for en hems. Til

hvert værelse hører i øvrigt en adskilt, overdækket terrasse.


I den indvendige opholdsgård, som

de tre hotelfføje omslutter, er det planen af etablere en projektbelyst puttinggreen, som altså også kan benyttes

efter mørkets frembrud.

Montagebyggeri

Hotelbyggeriet på godt 5000 kvm er sket i rekordtempo, idet første spadestik

blev taget så sent som 29. oktober i fjor. Der har været tale om en såkaldt indbudt fagenterprise for lokale entreprenører

i Himmerland og Aalborg, en nødvendig form, hvis hotellet skulle blive klart til en del af sæsonen 2002. Elementerne

er produceret på fabrik og siden moteret på byggepladsen, og håndværkerne har arbejdet så effektivt,

at der ikke har vist sig nævneværdige forsinkelser.


Fredag 22. februar holdes rejsegilde på byggeriet, som

med sin beliggenhed ved 18. green på en golfbane ikke har sin lige i Danmark.


Værelseprisen er på niveau med

andre danske hoteller af samme standard, men Lars Christian Lauridsen har naturligvis planer om tilbudspakker på helligdage

og i weekender. Han råder trods alt over 120 senge pr. nat, så »katalogprisen« holder ikke altid stik. I hvert

fald ikke i mindre belastede perioder.


I øvrigt indgår en udvidelse af proshoppen i det gamle center og en ny reception

samme sted også i det samlede byggeri, som Lars Christian Lauridsen mener vil vise sig rentalt i løbet af bare et par

år.


Hotelbyggeriet blev faktisk vedtaget, fordi Himmerland Golf & Country Club trængte til en ansigtsløftning.

Dét må den siges at have fået til overflod med golfhotellet til 50 millioner kroner, så en ny og mere eksklusiv

æra venter dette afsides, men unikke golfanlæg, der bl.a. rummer Nordeuropas eneste par 6. hul.


Sidste år passerede

antallet af greenfee-gæster i Himmerland 35.000, og der er næppe tvivl om, at hotellet vil føre til nye rekorder

i den retning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen