Berlingske Business

Godt år for flæskesværsfabrik

Da erhvervsminister Bendt Bendtsen foretog for godt et år siden åbningen af verdens mest moderne flæskesværfabrik

og den største uden for USA, nemlig JK Ventures A/S i Søndersø, var det starten på flere projekter på én

gang.



Nemlig et joint venture-projekt imellem snack- og chips-fabrikken Kims og det amerikanske firma Evans Food, og et arbejdsmarkedsprojekt,

hvor man bevidst hentede arbejdskraft ind fra ikke bare arbejdsløshedskøen, men også fra kontanthjælpsystemet.



-

Vi er tilfreds med driftsresultatet, som er lidt lavere end budgetteret, men det skyldes, at vi først kom i gang med produktion

i februar og således mangler en måned, siger Kims adm. direktør Jørn Tolstrup Rohde, der er bestyrelsesformand

i JK Venture.



- Til gengæld har produktiviteten været bedre, hvilket har trukket, så alt i alt er der grund

til tilfredshed.

Udnytter viden

Virksomheden har i 2003 produceret knap 3.000 tons pellets, som er kogning af frisk svinehud,

som derigennem bliver langtidsholdbar. Den endelige flæskesvær laves så på baggrund af disse pellets, der

samtidig kun fylder en tredjedel og vejer væsentlig mindre end råvaren, hvilket er en fordel, da 80 pct. af produktionen

eksporteres, ikke mindst til Evans Food i USA.



- Der er god grund til at være tilfreds med resultatet for det første

år, for JK Ventures er et godt eksempel på, at vi i Danmark kan skabe nye virksomheder og arbejdspladser, hvis vi tager

udgangspunkt i de styrker og fordele, som vi har, siger Jørn Tolstrup Rohde.



- Hos Kims har vi 30 års viden og erfaring

med produktion af pellets, en erfaring som er kommet JK Venture til gavn.



Samtidig er den nye produktion efter Kims-direktørens

opfattelse et godt eksempel på at bearbejde råvarerne tæt ved råvarerne, som kommer fra svineslagterier i

Nordeuropa, mens mellemprodukterne så i en lettere form eksporteres til Evans Group i USA, hvor de færdiggøres

til flæskesvær tæt ved forbrugerne.

Medarbejdere tilbage

Også den anden af projektet betegner Jørn

Tolstrup Rohde som en succes. Syv ud af 14 medarbejdere fra det sociale system, som man ansatte dengang, er fortsat ansat, mens en

del af dem, der har forladt virksomheden er kommet videre i nye jobs eller i uddannelse.



- Vi er godt tilfreds med, at halvdelen

af den gruppe medarbejdere er tilbage, der er tale om gode og stabile medarbejdere, siger Jørn Tolstrup Rohde.



Kims ejer

51 pct. af aktierne i selskabet, mens resten ejes af den amerikanske samarbejdspartner. Fabriksdirektør i Kims, Knud O. Hansen,

er direktør i JK Venture.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen