Berlingske Business

God selskabsledelse styrker omdømme

De fleste danske virksomheder, der har erfaring med corporate governance - god selskabsledelse - vil vide, at indsatsen giver en positiv

klang, når omverdenen vurderer selskabet. Men når det kommer til at skaffe flere penge i kassen, så er der ikke

meget hjælp at hente i bedre selskabsledelse.



Ekspert i corporate governance, professor i ledelse på Handelshøjskolen

i København er i sine mere end 10 års erfaring på området ikke stødt på endegyldige beviser

for, at det kan betale sig at udføre en gennemgribende indsats for at leve op til Nørby-udvalgets 31 anbefalinger omkring

god selskabsledelse.



På et enkelt punkt er der dog en lille effekt at spore. Det kan nemlig tilsyneladende betale sig

at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer, hvis bestyrelsen omfatter flere end seks personer.



- Vi kan se, at der er en lille

sammenhæng mellem bestyrelsens størrelse og virksomhedens resultater. Ellers er det kun på omdømmet, at

indsatsen kan måles, siger Steen Thomsen.



Den ny rapport fra det såkaldte Nørby-udvalg med Group4 Falcks koncernchef Lars

Nørby Johansen i spidsen understøtter Steen Thomsens betragtninger. Her fremgår det, at et stort flertal af både

administrerende direktører og bestyrelsesformænd i danske børsnoterede selskaber mener, at god selskabsledelse

øger den generelle tillid til det enkelte selskab. Til gengæld er der kun ganske få administrerende direktører

og en lille andel af bestyrelsesformændene, der vurderer, at en styrket indsats indenfor corporate governance afspejler sig

i en forbedret konkurrenceevne.

Danmark sent ude

I det hele taget halter Danmark bagefter, når det handler om at skabe retningslinjer

for god selskabsledelse.



I stort set alle andre lande har debatten kørt i årevis, mens man herhjemme først

igennem de seneste tre-fire år har taget debatten alvorligt.



Etikken vurderes alligevel at være ganske høj

i danske virksomheder, men bestyrelsens rolle som strategisk sparringspartner har været forsømt.



- På områder

som risikovilje, større satsninger og vilje til vækst, kan vi lære meget. Her vil en øget debat om god selskabsledelse

kunne få betydning for danske virksomheder, siger seniorporteføljemanager hos Bankinvest Jens Thomsen.



I andre lande

har komiteer i stil med Nørby-udvalget fået større indflydelse, end det er tilfældet hidtil herhjemme.



Mindre

end halvdelen af samtlige børsnoterede selskaber har aktivt taget stilling til udvalgets 31 anbefalinger. Det på trods

af, at Københavns Fondsbørs for to år siden opfordrede selskaberne til at følge rådene fra Nørby-udvalget.



Forklaringen

er bl.a. den, at de oprindelige anbefalinger var meget specifikke.



Der var flere helt konkrete anvisninger omkring aldersgrænser

og længde på valgperioder for bestyrelsesmedlemmer o.s.v. Med de reviderede anbefalinger, der netop er udkommet, har Nørby-udvalget

da også trækket lidt i land igen på nogle af disse punkter.



Der er dog stadig elementer tilbage, der ifølge

professor Steen Thomsen, på forhånd dømmer størstedelen af de danske virksomheder, nemlig de ejerledede.





Der ligger eksempelvis stadig opfordringer til at sætte en øvre grænse for, hvor længe bestyrelsesmedlemmer

kan sidde i samme bestyrelse.



- Man burde i stedet vise mere respekt for det langsigtede familieejerskab, hvor det er en kvalitet,

at man har været i virksomheden i mange år. Det ville jo være absurd, hvis eksempelvis Mærsk McKinney-Møller

var blevet tvunget ud af bestyrelsen efter ni år, siger Steen Thomsen.



Han har i samarbejde med Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer lavet en række anbefalinger som i modsætning til Nørby-udvalget er rettet direkte mod ejerledede virksomheder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen