Berlingske Business
13:15Nissan indstiller bilproduktionen i Japan

Gem beskedenheden i skrivebordsskuffen

Danske iværksættere tænker ikke internationalt nok, er for uambitiøse og ligger under for janteloven. Men skal

man skaffe kapital til at skabe en innovativ vækstvirksomhed, må man gemme beskedenheden i skrivebordsskuffen og hive

de ambitiøse forretningsplaner frem. Det er det, international venturekapital kræver.



Det mener Dorte Wiene. Hun

er direktør i Connect Danmark, der er en non-profit organisation for iværksættere, investorer og rådgivere.



Connect

Danmark tilbyder rådgivning og sparring for nystartede, primært højteknologiske, virksomheder med et stort vækstpotentiale.

Den vigtigste opgave er at rådgive om forretningsplaner og ikke mindst at skaffe virksomhederne et brugbart netværk -

både i Danmark og internationalt. Connect startede i USA sidst i 1985 og har i dag afdelinger i England, Skandinavien og Baltikum.

I Danmark sponsoreres organisationen af en lang række større danske virksomheder samt EU-kommissionen.



I begyndelsen

af denne uge var Connect Danmark medarrangør af konferencen European Investment Forum i København, hvor nye, vækstorienterede højteknologiske

virksomheder fik mulighed for at møde potentielle internationale investorer.



Connect Danmark havde udvalgt 15 danske

virksomheder, som deltog i konferencen, men det var ikke nogen nem opgave.



- Vi måtte diskvalificere mange, fordi de ikke

have lavet et godt nok forarbejde. Deres strategier var alt for kortsigtede, og nogle kom med forældede forretningsplaner. I

dag tør ingen investor smide penge efter et projekt med en kortsigtet strategi eller en forretningsplan, der ikke har været

opdateret i et halvt år, siger Dorte Wiene.



- Det nytter ikke at løbe tør for penge. Investorer investerer

i forretningsudvikling, ikke i at redde virksomheder. En forretningsplan skal være dynamisk og langsigtet. Så allerede

når du får den første pose penge, skal du være i gang med at søge efter den næste. Lykkes det

at finde en investor, går det typisk tolv måneder fra kontakten er skabt, til pengene bliver udbetalt.











Ikke

internationale

At det tager tid af skaffe venturekapital og internationale investorer, skyldes ifølge Dorte Wiene, at investorerne

er blevet langt mere grundige og forsigtige, end de var for blot få år siden.



- I dag kører alle investorer

due dilligence på virksomheden, og de gør det grundigere end tidligere. Når en investor har valgt et projekt ud, tilkaldes

en række eksperter, som graver sig ned i de enkelte dele fra teknologien til selve teamet. Det sidste er af meget stor betydning

for mange investorer, som gerne vil sikre sig, at de folk, der står bag projektet, rent faktisk også kan drive det ud

i verden, siger Dorte Wiene.



Samtidig viser de danske iværksætteres mangel på langsigtet tankegang sig i, at

deres krav til investeringernes størrelse er beskedne, og at de ikke tænker internationalt nok.



- Det er ikke kun

mig, der mener det. Også det internationale marked siger, at danske projekter typisk beder om betydeligt færre penge.

Det er tankevækkende, for et dansk projekt og et engelsk projekt skal jo ud i det samme marked. Så det må koste

det samme og kræve det samme. Det koster i hvert fald ikke mindre, fordi du sidder i Danmark, for en dansk virksomhed skal tænke

globalt meget tidligere i forløbet en f.eks. en engelsk virksomhed, siger Dorte Wiene.



Hvorfor er danske iværksættere

så dårlige til at tænke langsigtet og internationalt?



Dorte Wiene kigger rundt i det lille lokale på

anden sal i forskerparken Symbion i København, hvor Connect Danmark har sit kontor. Der går lang tid før svaret

kommer.



- Jeg tror, at vi er for beskedne, men det er ikke kun iværksætternes skyld. Det er nok også vores

jantelov, der gør sig gældende, når en iværksætter præsenterer sit projekt for andre danskere.

Så bliver det hurtigt skudt ned. Men ofte viser det sig, at iværksætterne faktisk har en ambitiøs model liggende,

men de holder den i baghånden. I stedet har de en discountmodel, som de håber investorerne sluger. Men det er den ambitiøse model,

de skal vise til investorerne.



- Investorerne skal kunne se, hvordan de får et afkast af deres investeringer, og man er

nødt til at gøre arbejdet for dem. Så kan det godt være, at man bliver nødt til at justere på

planen sammen med investorerne hen ad vejen, når grundlaget for den oprindelige forretningsplan ændrer sig, siger Dorte

Wiene, der opfordrer virksomhederne til at gemme beskedenheden i skrivebordsskuffen.

Investeringshullet

Men inden nye iværksættervirksomheder

overhovedet når så langt, at det er



realistisk at søge efter venturekapital hjemme og på det internationale marked,

kan der nemt gå et par år eller tre.



I den periode blive mange virksomheder er fanget i et finansieringshul. For

ovenpå, at IT-boblen bristede, og de økonomiske konjunkturer ikke længere er så lyse, har venturefondene

trukket sig længere og længere væk fra opstartsfinansiering og går først ind i projekterne, når

der populært sagt er en faktura på bordet.



- Problemet er, at mange troede - og måske fortsat tror - at de

skulle have venturekapital, så snart de startede, men ventureselskaberne går stadig senere ind i projekterne, på

et tidspunkt, hvor de er mere modne, fordi det minimerer risikoen. Ventureselskaberne vil se, at du har faktureret en kunde, og at

der bliver betalt.



Hvad råder I en virksomhed til, når den er havnet i finansieringshullet?



- Først og

fremmest må de ikke gå til de forkerte investorer - f.eks. ventureselskaberne - for tidligt, for det er altid sværere

at komme tilbage til en investor, man én gang har fået afslag fra, understreger Dorte Wiene.



- Ellers er nogle af

de vigtigste finansieringsmuligheder i øjeblikket innovationsmiljøer som CAT Symbion og DTU Innovation, og så

den struktur for business angles, vi er ved at få opbygge i Danmark. Ofte vil der være tale om en kombination. Det er

meget sjældent, at én type investor går ind alene og finansierer et projekt. Det er også grunden til, at

business angles i dag primært er tilknyttet innovationsmiljøerne, siger Dorte Wiene.



Modsat mange andre stiller

Dorte



Wiene ikke op i koret, der kritiserer venturefonde og andre investorer som f.eks. bankerne for ikke at turde investere

i opstartsvirksomheder.



- Kritikken af hele branchen, herunder venturefondene, er et udtryk for, at vi stadig er i en læreproces,

for at finde ud af, hvad der virker bedst. Samtidig har markedet ændret sig i de seneste par år, og alle skal finde deres

ben. Det er ikke nogen undskyldning, men ingen er perfekte. Heller ikke os som organisa-



tion, siger Dorte Wiene.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen