Berlingske Business
17:40Det sker tirsdag: Sidste store bankregnskaber

Fyrværkere brænder inde med rekordlager

Importen af fyrværkeri slår alle rekorder i år, men uheldigvis for branchen bliver salget en fuser af rang. Fyrværkeriimportørerne vurderer, at salget i år samlet forventes at dykke med mellem 30 og 40 pct. i forhold til sidste år. Landets fyrværkeriimportører brænder derfor inde med tonsvis af krudt, som de har indkøbt i forventningen om endnu et rekordår for salg af nytårsskyts.

Det er ikke efterspørgslen det kniber med, men nye stramme begrænsninger for opbevaring af fyrværkeri i butikkerne sætter en voldsom dæmper på salget. Flere steder er lagerkapaciteten i butikkerne reduceret til en tiendedel af, hvad de var sidste år. Det betyder, at importørerne de fleste steder ikke kan følge med til at levere krudtet i samme tempo som det sælges.

- De nye regler stiller uoverstigelige krav til vores logistik. Mange steder skal vi køre ud med nye varer ti gange, hvor det sidste år blev klaret på en enkelt leverance, siger adm. direktør Lars Schou Hansen, LCH Import, der er landets største fyrværkeriimportør. Dertil kommer, at op mod to tredjedele af de udsalgssteder, der hidtil har solgt fyrværkeri nu ifølge reglerne er uegnede til salg af fyrværkeri. Det gælder eksempelvis Coop Danmark, der sælger fra omkring 200 butikker mod næsten 700 de foregående år.

Samlet set ender 2004 med at blive en alvorlig bet for fyrværkeriimportørerne, der må se til, at voldsomme mængder af skyts samler støv til næste år.

Sammenlignet med de fire foregående år ligger importen af fyrværkeriartikler til privat salg ifølge de seneste opgørelser fra Danmarks Statistik 81 pct. over sidste år, mens det ligger 28 pct. over det hidtidige rekordår 2001. I opgørelsen er det importen i de 10 første måneder, der er sammenlignet.

LCH Import er en af dem, der har købt rekordstort ind i år, og her har man således indkøbt næsten 20 pct. mere nytårskrudt, men må erkende, at salgstallet næppe når over 70 pct. af det budgetterede. Den nye situation med strammere regler rammer særlig hårdt hos de store i branchen.

- Under normale omstændigheder er det en fordel at have volumen under vores konkurrencebetingelser, men stramningerne betyder, at de store bliver presset særligt hårdt for at nå de nødvendige salgstal. De mindre i branchen har derimod lettere ved at tilpasse sig de nye vilkår, fordi deres leverancer naturligt er mindre, siger Lars Schou Hansen.

Nytår med underskud

Der er en tendens til, at importørerne forsøger at redde indtjeningen ved at køre ud til butikkerne med de varer, der giver det største dækningsbidrag, altså det mere ekslusive fyrværkeri. Det betyder samtidig, at det bliver svært at skaffe det billige nytårskrudt som eksempelvis heksehyl.

En brancheanalyse foretaget af ErhvervsBladet viser, at de otte rene fyrværkeriimportører herhjemme samlet set har oplevet en lille fremgang de seneste år trods massiv priskonkurrence. Mens branchen som helhed gik ind i 2004 med skindet på næsen, så vurderer en række kilder i branchen, at op mod 80 pct. af importørerne må skrive med røde tal på bundlinjen, når dette års regnskab skal gøres op. Og 2005 bliver endnu værre. Her vil store dele af ressourcerne blive brugt på at distribuere fyrværkeri, der allerede er solgt i 2004. Og det pauvre salg i år vil desuden betyde øget behov for lagerkapacitet næste år. Nye EU-regler betyder samtidig, at der bliver sat en dæmper på salget af det mere lukrative fyrvæ6rkeri. Fremover bliver der nemlig sat en begrænsning på hvor meget krudt en enkelt enhed må indeholde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen