Berlingske Business
10:54Danskerne er ikke bange for at købe stort ind for tiden

Frontteknologierne er gode nok - men til hvad ?

Adm. Peter Balling fra IT-virksomheden DCE A/S i Aalborg har intet imod, at andre betragter ham som en nørd.



Alligevel

ligger han milevidt fra forestillingen om den unge teknologifikserede computerfreak, der ikke kan få den nyeste teknologi hurtigt

nok.



Tværtimod afviser han mange nyskabelser med en næsten hånlig hovedrysten og med klar adresse til politikere

og andre, der har proklameret, at Danmark skal være verdens førende IT-land.



- De skyder helt ved siden af. Tag

nu snakken om køleskabet, der selv kan bestille mælk via internettet, når det er tomt. Det er noget pjatværk.

Det er der ingen, der kommer til, og hvorfor skulle de også det? spørger han.



Og sådan kan han såmænd

fortsætte længe med at harcelere over umiddelbart smarte nyskabelser, som der hverken er fornuft i eller behov for.

Connective

-

IT handler efter min mening slet ikke om partout at skulle sælge kunderne det nyeste nye. Det handler i al sin enkelhed om tilfredsstille kundernes

behov, og her betyder det i nok så høj grad, at vi i IT-branchen er i stand til at få kundernes forskellige systemer

til at fungere optimalt sammen, fastslår Peter Balling, som igen og igen bruger udtrykket connective - på dansk forbindende.



Og

så skal det, pointerer han, være lige så nemt at købe nyt IT som at købe sin bøf til lørdagsmiddagen.



DCE

er på mange måder en anderledes IT-virksomhed alt den stund, den stritter sine fingre ud i alle retninger for nærmest

at kunne pakke sine kunder ind med tilbud om alt fra hardware over standardsoftware til udvikling og konsulenttjeneste.



Virksomheden

fremstiller selv pc'er, der her kaldes Royal Classic. Navnet er ligegyldigt, mener Peter Balling.



- Varemærket er os selv

-ikke det vi kalder maskinerne, forklarer han.



På årsplan fremstilles der ca. 2.000 pc'er på virksomheden.

De skræddersyes alle til den enkelte kunde nogenlunde a la Dell-konceptet. Ved siden af denne egenproduktion forhandler DCE

pc'er og servere fra de fleste betydende producenter. Hertil kommer en bred vifte af periferi-produkter, der tilsammen udgør

en totaldækkende bred vifte af IT-hardware.

Importør

På en stor del af produkterne optræder DCE

som importør. Afdelingen DCE Distribution omsætter årligt for 35 mio. kr. til forhandlere, der hver især

er for små til, at leverandørerne ønsker at levere direkte til dem.



Virksomhedens projektafdeling udvikler

og leverer færdige systemer ud af huset. Bl.a. står man bag et stort interaktivt informationssystem til Aalborg Zoo.



Nordjyderne

har også egen ERP-afdeling, der tilretter og implementerer Navision-systemer.



Hertil kommer medejerskab af Danmarks største

portal indenfor mobiltelefoni, Mobital A/S, og medejerskab af udviklingsselskabet Marticco, hvis speciale er udvikling af software

indenfor Microsoft dot NET teknologien.



Udviklingsaktiviteterne har bl.a. ført til systemer, der gør det meget nemt

fra nettet at sende SMS-beskeder ud til et stort antal brugere - og på adskillige sprog.



Entertainment delen under Mobital.net

starter i Storbritannien og Holland inden årets udgang og fortsætter sin ekspansion mod Spanien og Tyskland. Portalen

er i øvrigt allerede aktiv i Rumænien.

Kursusenhed

DCE har også indrettet sin egen kursusenhed, hvor

der i øjeblikket gennemføres landets første kursus i Microsoft dot NET.



I nordjydernes potente serverrum

med meget hurtige forbindelser ligger næsten 500 virksomheders hjemmesider.



DCE er nemlig også internethotel for

mange kunder, ligesom firmaet varetager en del virksomheders IT-drift på serverne i Aalborg. Peter Balling protesterer ikke,

når man kalder DCE en blandet landhandel. Det gør han til gengæld, hvis man antyder, at det må være

vanskeligt at holde fokus på de enkelte områder med så forskellige aktiviteter.



- Fokus har vi på kundens

behov, og her kommer vore forskellige aktiviteter næsten altid til at spille sammen. Vi nøjes gerne med at sælge en

pc eller en server, men på grund af vore mange forskellige aktiviteter er vi faktisk i stand til at følge kunden til

dørs med alt, uanset hvor vi starter, siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen