Berlingske Business
17:42

Fremtids-frygt

Dermed bekræfter forbrugerne den fornemmelse, som mange af os har haft længe. Det opsving, som økonomerne har lovet

os, lader vente på sig.


Gårsdagens dårlige forbrugertillidstal kommer efter en uge, hvor aktiemarkederne har

været meget depressive.


Det var ellers ventet, at væksten i Danmark især skulle være trukket af privatforbruget.

Reallønnen er nemlig steget ganske kraftigt for mange danskere. Men de vægrer sig åbenbart ved at bruge de ekstra

penge.


Den ulykkelige udvikling på aktiemarkederne betyder mere ude i den store verden end i Danmark. De færreste

danskeres privatøkonomi er bundet op på aktieinvesteringer, selv om vi ved festlige lejligheder taler meget om den gryende

danske aktiekultur.


Men for amerikansk økonomi og dermed for det globale opsving, er aktieudviklingen helt afgørende.

Og her skal vi længere ned, før kurserne igen begynder at stige.


Siden aktiemarkederne toppede i marts år

2000, er kurserne faldet drastisk. Men spørgsmålet er, om de er faldet nok. Den gennemsnitlige price-/earning for de

500 aktier i det prestige-fyldte Standard & Poors-indeks er således stadig oppe på 29. Det vil sige, at man i gennemsnit

skal betale 29 dollars for at deltage et overskud til en værdi af en dollar.


Det er selvsagt alt for meget. Mange mener,

at den gennemsnitlige P/E må et stykke ned under 20, før udviklingen vender.


Men et bedre forhold mellem aktiekurs

og indtjening er ikke nok. En vending forudsætter også dybtgående reformer af den måde, aktier handles på

i USA. For som det er i øjeblikket, har ingen tillid til markederne. I kølvandet på Enron-skandalen har det vist

sig, at mange virksomheder svindler med regnskabstallene, ligesom direktører får skyhøje lønninger uden

at levere varen. Desuden kan man ikke længere stole på aktieanalytikernes research. For de lever af at anprise aktier,

snarere end af at vejlede markedet.


Fundamentalt kommer et klimaskift i USA først, når der er foretaget et opgør

med de mere ekstreme sider af den shareholdervalue-filosofi, som har domineret aktiemarkederne i de seneste fem-seks år. Og

det opgør bliver langvarigt og smertefuldt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen