Berlingske Business

Forskningsmilliarder garanterer ikke vækst

Hvis regeringen fastholder at bruge milliarder på at skabe udvikling på få højteknologiske områder,

risikerer den, at satsningen ikke kommer de mange små og mellemstore virksomheder med stort vækstpotentiale til gode.



Det

mener direktøren for et af landets regionale vækstmiljøer, Alucluster i Løgumkloster, Jens Sandahl Sørensen.



Han

har selv været i fire år i en forskningsinstitution og ved, at der i tankegang er langt fra de forskere, der ventes at

nyde størst gavn af statens milliardindsprøjtning, til de brugere af de opnåede resultater, virksomhederne, der

skal omsætte dem i nye produkter og vækst.



- De små virksomheder bliver i stigende grad nødt til at

gå sammen i netværk, idet de store koncerner udliciterer stadig flere opgaver, og det kræver ekspertise inden for

materialer og produkter, som de ikke kan løfte hver for sig. Men det er ikke i at sætte små virksomheder sammen

i netværk, forskningsinstitutionerne har deres styrke, siger Jens Sandahl Sørensen.

Vækst hos små

firmaer

Han hæfter sig ved, at Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen flere gange har sagt, at industrigiganten bruger

så mange ressourcer på at producere så billigt som muligt, at det tager kræfter fra det innovative.



Derfor

ligger vækstmulighederne i dansk erhvervsliv i vid udstrækning i de mindre virksomheder -hvis de understøttes tilstrækkeligt

af statslige initiativer.



- Den offentlige og store dele af den private forskning foregår i universitetsbyerne og når

derved ikke ud til smedemester Petersen eller den lille maskinfabrik. Det er godt at bruge penge til forskning, men det er lige så

vigtigt at afsætte midler til at få resultaterne helt ud til de små virksomheder. De regionale vækstmiljøer

er en god ordning, men jeg synes, regeringen skulle gøre endnu mere ved det og sætte flere i gang. Små virksomheder

vil gerne være med i netværk, men de kan ikke putte de store penge i dem, siger Jens Sandahl Sørensen.



Danske

virksomheder udliciterer på livet løs produktion østpå, og ingeniørlønningerne i lavtlønslande

er også kun en brøkdel af herhjemme. Derfor skal dansk erhvervsliv blandt andet hævde sig på at være

god til dialog, markedsføring og at se helheder.

Afhængig af støtte

Alucluster, der er et videncenter

baseret på aluminiumsindustrien i Vestsønderjylland, tilhører de vækstklynger, eksperter fredag i ErhvervsBladet

opfordrede regeringen til at satse mere på.



Centret får over tre år 5,5 mio. kr. fra Videnskabsministeriet

og er afhængig af offentlig støtte, idet business-delen med privatfinansierede projekter først er under opbygning.



Jens

Sandahl Sørensen oplever EU-systemet tungt ved ansøgninger om støtte, idet der ofte går to-tre månedsværk

med papirarbejdet uden garanti for, at det giver resultat. Derfor vil mere enkle nationale ordninger være kærkomne.



-

Jeg frygter, at regeringen med sit initiativ bidrager til at koncentrere viden få steder, især i hovedstadsområdet,

så landet bliver mere skævvredet. Hvis man ensidigt giver pengene til forskning og ikke til de små virksomheder,

bliver de mest til glæde for de koncerner, der i forvejen er internationale, siger Jens Sandahl Sørensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen