Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Forskere vil have neutronkanon til Lund

Stærke skandinaviske traditioner inden for materialeforskning, bl.a. på Risø, er et af argumenterne for, at flere

skandinaviske forskere nu arbejder målrettet på at få verdens stærkeste neutronkanon placeret i Øresundsregionen.



En

investering på over 11 mia. kr. skal få verdens stærkeste neutron-kanon til universitetsbyen Lund. Derved er det

meningen at styrke hele Øresunds-området som center for international forskning i materiale-undersøgelser, biokemi,

medicinalvarer, IT, fødevarer, og nano-teknologi.



Blandt skandinaviske forskere er der fuld enighed om, at kanonen skal

til Lund, og de er i færd med at bearbejde regeringerne i Danmark, Norge og Sverige til at finansiere en tredjedel af etablerings-udgifterne

på over 11 mia. kr.



Forskerne slår på, at en placering i Lund vil løfte hele Øresundsregionen. Nye

forskningsinstitutioner vil dukke op for at være i nærheden af centret, og omkring 6.000 internationale forskere forventes

at besøge centret hvert år.



21 universiteter, regionale myndigheder og videnskabelige sammenslutninger kæmper

for at få den såkaldte European Spallation Source, ESS, placeret i Øresunds-regionen.



Centret i Lund er planlagt

til en styrke på ti megawatt. Derved vil vil ESS være overlegen i forhold til de to centre med hver seks megawatt, der er

undervejs i henholdsvis USA og Japan. Desuden er Lund-centret planlagt til at være ti gange stærkere end det center, som

regeringen i Østrig har planer om at konstruere.



I Danmark er det DTU, Danmarks Tekniske Universitet, København Universitet,

Øresund Universitet, Risø og Danish Neutron Scattering Society, der står bag planerne, som for få uger siden

blev præsenteret for forskningsminister Helge Sander.



Det skandinaviske center er i konkurrence med Tyskland og Storbritannien, der

også gerne vil etablere lignende forskningsanlæg. Hvordan det ender, er umuligt at sige, fordi der ikke er tale om nogen

formel procedure i EU eller i andet internationalt forum.



I praksis er der tale om, at man har fulgt op på en OECD-anbefaling

fra 1999 om at etablere nye neutron-kanoner i USA, Europa og Fjernøsten. OECD fremhævede, at det er vigtigt for videnskabelige

landvindinger på mange områder. Det skandinaviske ESS-udspil søger nu også at få økonomisk støtte fra

EU-kommissionen, der kan betale op til ti pct. af anlægsomkostningerne ved ved at hente penge i de fælles forskningsprogrammer.

Men EU-kommissionen har ingen formel indflydelse på, hvor centeret skal placeres, så alt tyder på, at det handler

om at komme først.



Neutronanlægget kan i Øresundsområdet bruges til at reducere afprøvningstiden

på nye lægemidler. Bil- og jetmotor- fabrikanter kan få indvendige billeder af arbejdende motorer, og inden for emballageindustrien

vil det blive muligt at afprøve nye materialer.



I det materiale, der er udarbejdet for at lægge pres på de

skandinaviske regeringer og EU-kommissionen, lægger forskerne vægt på, at ESS vil have stor betydning for forskningen

inden for en lang række teknologier. Man peger desuden på, at EU-landene har forpligtet sig til at øge forskningen som

del af bruttonationalproduktet. Der henvises til Lissabon-strategien, hvor det er hensigten, at gøre EU til verdens mest konkurrrencedygtige videnbaserede

økonomi inden 2010.



Konstruktionstiden af et kommende center er så lang, at selv med et politisk ja i løbet

af 2003, kan det tidligst være færdig i år 2010.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen