Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Folketingsvikar vil hjælpe små innovative virksomheder

Som så mange andre ting i Jørgen Lundsgaards vidt forgrenede liv er hans nuværende status som Folketingsmand-vikar

lidt af en tilfældighed.



Egentlig havde han i 2001 stoppet med politisk arbejde efter otte år som konservativt medlem

af Svendborg Byråd og havde besluttet ikke at genopstille. Men da partiets kandidat i Nyborg-kredsen få uger inden det kombinerede

Folketings-, amts- og kommunevalg sprang fra, og partiet bad ham så pænt om at stille op, sagde han ja.











Vikar

for Bendt Bendtsen

- Kredsen havde jo ikke givet valg i umindelige tider, så der var ingen risiko for, at jeg skulle blive valgt,

siger han grinende.



Valgt blev han heller ikke, men han blev førstesuppleant, og da partileder, vicestatsminister med

mere, Bendt Bendtsen valgte at gå på orlov som Folketingsmand i oktober, november og december for at have kræfter

nok til EU-formandsskabet, blev sydfynboen indkaldt.



- Det var en fredag aften, hvor Bendt Bendtsen ringede og spurgte, om jeg ville,

siger Jørgen Lundsgaard.



- Jeg fik ikke nogen frist, men skulle straks svare ja eller nej, og da jeg havde sagt ja, fik

jeg besked om at møde tirsdag morgen kl. 9.00 til gruppemøde på Christiansborg. Om torsdagen stod jeg første

gang på folketingets talerstol, og ugen efter havde jeg fem ordførertaler.

Ingen loppetjans

På det tidspunkt

var hans firma IRD, som udvikler avancerede brændselsceller, inde i afgørende forhandlinger om en stor aftale med en tysk

koncern, så indkaldelsen kom lidt ubelejligt. Men efter at have sagt ja brugte Jørgen Lundsgaard søndagen til

at give sin sejlbåd bundmaling, hvorefter den blev sejlet til Chrisitianshavns Kanal i København, hvor den fungerer som

hans bolig i de tre måneders eksil.



- Hvis jeg havde regnet med, at det skulle være en loppe-tjans, så tog

jeg fejl, siger Jørgen Lundsgaard.



-Jeg sidder i seks udvalg, og der er virkelig meget at lave i en så lille gruppe

som vores, faktisk er der så meget, at man ikke kan nå det hele, så jeg forstår godt, at det ikke er muligt

både at være erhvervsleder og politiker på Christiansborg samtidig.

Positiv oplevelse

- Jeg tager de tre

måneder som en oplevelse, en positiv oplevelse, og det er et imponerende apparat, som findes på Christiansborg, alle faciliteter er

der, siger han.



-Det er også lidt skræmmende, fordi Christiansborg rummer det hele, spændende mennesker, indkøbsmuligheder,

magt, ja, det hele er der, så hvis du vil, så kan du leve dit liv uden at komme uden for Christiansborgs mure.



Jørgen

Lundsgaard har to hjertesager, som han vil slå et slag for, nemlig to af de ting, der har præget hans egen erhvervs-karriere

som opfinder og udvikler primært inden for energiteknologi i mindre virksomheder.



- Jeg mener, at et parti som Det konservative

Folkeparti snarest bør have en langsigtet energipolitik og især inden for vedvarende energi, for det har vi ikke i dag,

siger han.



- Men mit hjertebarn er, at der bliver gjort noget for de små og mellemstore innovative virksomheder, fordi

de kan sagtens få støtte til forskning og udvikling, men så snart disse forskningsresultater skal nyttiggøres

ved at udvikle dem til virkelige produkter, og det tager typisk et par år, så er der ingen støtte at hente, det

skal der gøres noget ved.

Er ikke politiker

Han kender selv problemerne fra sin egen opfinder- og erhvervskarriere. Bl.a.

i starten af 1990erne, hvor hans firma Innovision A/S i Odense måtte sælge rettighederne til nogle avancerede batterier

til et amerikansk firma for at skaffe kapital til at gøre opfindelsen klar til produktion.



- Basalt er jeg jo ikke politiker,

og jeg er grundlæggende liberal, men jeg gik ind i politik, fordi jeg syntes, at der var noget, som blev gjort forkert, siger

han.



I 1984 blev han formand for Bevaringsforeningen i Svendborg, fordi han gerne ville bevare byens gamle bygninger. Samme år

blev han medlem af menighedsrådet ved byens Sct. Nicolai Kirke, hvis formand også var formand for den konservative kredsbestyrelse,

og det var billetten til byrådet.



Han er udover at være opfinder, erhvervsmand og politiker meget lokal, og han er

tæt knyttet til Svendborgsund, som han både bor og arbejder lige ned til.

Hotelejer

Det lokale fik ham midt

i 1990erne sammen med skibsreder Niels Højlund til at overtage det lokale Hotel Ærø, en smuk gammel bygning på

byens havnefront.



- Hotellet skulle sælges, og vi kunne ikke have, at det skulle sælges til McDonald''s, så

det tog en time en søndag for os at købe hotellet, siger han. Lige nu er hotellet ved at blive at blive udvidet med

25 moderne værelser, og desuden skal der indrettes et værtshus, hvor det "bliver forbudt for børn under 40

år at komme ind uden ledsagelse af en voksen", som Jørgen Lundsgaard siger.



Et af hans lokale nederlag var

lukningen af stamværtshuset Plydsen i 1996.



Et gammelt værtshus midt i byen, hvor han og andre erhvervsfolk og lokale politikere

var flittige gæster, men som under højlydte protester blev revet ned for at blive erstattet af et butikscenter. Inventaret

til det nye stamværtshus, der åbner til sommer, er allerede indkøbt i den irske hovedstad Dublin.











Svendborg

Værft

Der har også været andre nederlag og fejltagelser, bl.a. var Jørgen Lundsgaard involveret i redningsforsøget

for Svendborg Værft, som endte i værftets endelige konkurs.



- Ifølge vores planer skulle værftet køres

videre som et reparationsværft med omkring 100 ansatte, men den direktør, vi ansatte, havde ambitioner om også

at lave nybygninger, og det gik desværre galt, siger han.



I dag fremstiller vindfabrikken NEC Micon store møllevinger

i de gamle værtsbygninger i Svendborg. Vinger, der er så store, at de må sejles bort.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen