Berlingske Business

Flügger overtager islandsk producent

Den danske malervarekoncern Flügger køber Islands største producent og butikskæde inden for maling og træbeskyttelse, Harpa-Sjöfn. Flügger fortsætter dermed sin nordiske ekspansion som også omfatter aktiviteter i Danmark, Sverige og Norge. Det islandske selskab Harpa Sjöfn er i dag markedsleder i Island og har en nettoomsætning på godt 50 mio. kr. årligt.

Det tog Flügger to år at forberede islandske Harpa-Sjöfn, så den passer til den danske malervarekoncern. Det fremgik af en pressekonference, hvor Flüggers koncernchef, Ulf Schnack, gav uddybende kommentarer til opkøbet.

- Forhandlingerne har faktisk stået på i to år. Og vi sagde til Harpa-Sjöfn, at jo mere strukturen var, som vi ville have, jo højere pris ville de få, sagde Ulf Schnack. Strukturen, der passer til Flügger, er at satse på egne butikker med direkte salg til den enkelte fagmand fremfor at indgå aftaler med store byggemarkeder.

Med købet af Harpa-Sjöfn nåede Flügger også til Island, efter at koncernen de seneste år har satset på Sverige og Norge, hvor Flügger har henholdsvis 132 forretninger og 36 forretninger, men der er plads til yderligere ekspansion på disse to vigtige markeder.

- Hvis der er plads til 211 butikker i Danmark, er der plads til 300 i Sverige og 150 i Norge, sagde Ulf Schnack, der tilføjede, at potentialet i Danmark er ved at være udtømt, idet der efter koncernens vurdering er plads til 230 butikker eller 19 flere end i dag.

Også det kinesiske marked appellerer til den danske malervarekoncern. Indtil videre har Flügger fire butikker i Kina, men det er ikke alene muligheden for salg til det kinesiske marked, som interesserer Ulf Schnack. Han anførte, at der udover det egentlige salg undersøges muligheder for outsourcing af produktionen af eksempelvis pensler og slibemateriale.

RB-Børsen/smus

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen