Berlingske Business
17:42

Flere reformer, tak

Men finanslovsaftalen har ikke gjort det nemmere at finde penge til det formål.. Den nye "ældrechek" med Pia Kjærsgaard

som afsender peger i den modsatte retning. Uden nogen saglig begrundelse er der igen givet flere penge til personer på overførselsindkomster.

Det er trist, men også en følge af de politiske realiteter. Kun Dansk Folkeparti står som bekendt bag VK-regeringens skattestop.



Det

eneste, der peger fremad i den stribe af forlig, som har ledsaget finansloven, er den nye aftale om fordeling af UMTS-pengene. Det

er er glædeligt, at de penge, der er hentet hos teleselskaberne, går tilbage til erhvervslivet i form af mere forskning,

flere penge til innovationsmiljøer og mere målrettet samarbejde mellem universiteter og virksomheder. Det er nu op til

erhvervslivet at udnytte de nye muligheder.



For at gøre Danmark konkurrencedygtigt i de kommende år, er der imidlertid et

påtrængende behov for mindst fire store reformer.



En skattereform, der sænker skatten på arbejde.



En

arbejdsmarkedsreform, der fjerner efterlønnen og i stedet letter adgangen til førtidspensioner. Derved øges udbuddet

af arbejdskraft.



En undervisningsreform, der strammer undervisningen op på alle niveauer i uddannelsesystemet og sikrer

flere højtuddannede med de kvalifikationer, som er relevante i erhvervslivet.



En boligreform, der gør op med 50

års planøkonomi og genskaber mobiliteten på boligmarkedet ved at lade boligtilskud følge mennesker og ikke mursten.



Skattereformen

har regeringen lovet. En ny arbejdsmarkedsreform er ikke i sigte, selvom SiD nu er parat til at pille ved efterlønnen for langstids-uddannede.

En boligreform, der liberaliserer boligmarkedet, har hidtil kun de radikale villet diskutere.



Det positive er, at reform-behovet

efterhånden er blevet så påtrængende, at det nu vil dominere den offentlige debat.



Det er kun to år

siden al tale om person-skattesænkninger blev skudt ned af alle partier. Siden fik vi en stor skattedebat. Nu ønsker

alle at lette skatten på arbejde..



Et lignende forløb kan vi håbe på, når vi snakker efterløn, uddannelsesreform

og frit boligmarked.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen