Berlingske Business
12:59Mere salt i såret for skandaleramt japansk bilindustri

Flere gik konkurs

I forhold til november er der dog tale om et fald i antallet af konkurser, idet der i november var 295 konkurser, hvilket var det

største antal i de seneste seks år.


I hele 2001 er det kun sundheds- og velfærdsinstitutionerne, der har oplevet

et fald i antallet af konkurser i forhold til 2000, mens IT-branchen ikke overraskende står for den største stigning

med et spring fra 55 konkurser i 2000 til 180 i det nys overståede 2001. Det svarer til en stigning på 227 pct.


Handel

& reparation og udlejning af fast ejendom topper stadig branchelisten med det største antal konkurser i 2001. Inden for

handel og reparation steg antallet af konkurser knap 22 pct. til 545, mens det inden for udlejning af fast ejendom steg små

61 pct. til 476. RB-Børsen



DAI anbefaler tilbud

DAI Holding anbefaler fortsat, at selskabets aktionærer accepterer købstilbuddet

fra Egnsbank Han Herred. Det meddeler DAI Holding onsdag i en redegørelse vedrørende Egnsbank Han Herreds pligtmæssige

købstilbud til aktionærerne. Egnsbank Han Herred har en ejerandel på 93,29 pct. af aktiekapitalen og stemmerne

i DAI Holding, og når der ses bort fra båndlagte medarbejderaktier, udestår 1,9 pct. af kapitalen i DAI Holding.


Tilbuddet

blev oprindeligt fremsat i juni 2001 og lød på 675 kr. per aktie af 100 kr., og det pligtmæssige tilbud til de

resterende aktionærer blev fremsat kort før nytår løbende til den 24. januar. Banken ventes at afnotere

DAI den 29. januar. Baggrunden for Egnsbank Han Herreds købstilbud på investeringsselskabet DAI Holding var, at banken

ønsker at ekspandere gennem sin netbank Day2Day, og det skal bl.a. ske via DAI-koncernens kontorer i Horsens og København.

Samtidig skal bankens og DAI''s pantebrevsaktiviteter samles, hvorved der bliver ressourcer til nye aktiviteter. RB-Børsen









Tegningsret

til NKT-ansatte

NKT oplyste onsdag, at der primo januar udstedes 173.250 styk tegningsretter, som tidligere bebudet i rapporten for

tredje kvartal 2001.


Udnyttelsesperioderne for tegningsretterne er fastsat til seks uger efter offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen

i hvert af årene 2005, 2006 og 2007. Tegningskursen per aktie a nominelt 20 kr. er fastsat til henholdsvis 115 kr., 121 kr.

eller kr. 127 kr. afhængig af, om aktier tegnes i 2005, 2006 eller 2007. Bestyrelsens beslutning optages samtidig i vedtægterne.

På tilsvarende vilkår udstedes 13.125 styk aktieoptioner til bestyrelsen for NKT Holding A/S. Det samlede antal udestående aktieoptioner

udgør herefter 589.805 styk, som er afdækket af selskabets beholdning af egne aktier, der ved årsskiftet udgjorde

626.680 styk - svarende til 2,51 pct. af aktiekapitalen, oplyser NKT. RB-Børsen



Årsrekord på Kattegat

Der

blev sat årsrekord på Kattegat i 2001, oplyser Mols-Linien. Færgerne på ruten Kalundborg-Århus har overført

mere end 100.000 personbiler. Bil nummer 100.000 blev overført 27. december 2001. Tallet er en markant fremgang på ruten.

I 2000 blev der overført cirka 64.000 biler, oplyser rederiet. Rederiet venter et overskud på 10 mio. kr. for hele 2001.

Det fasthold rederiet i august, da selskabet offentliggjorde et underskud i første halvår på 17,6 mio. kr. på

den ordinære drift før skat mod et underskud på den ordinære drift før skat på 50,9 mio. kr.

i samme periode 2000. RB-Børsen



Jordrensaktier overtaget

Transportkoncernen DSV har overtaget en aktiepost på

4,33 pct. eller 300.000 kr. nominelt i datterselskabet Dansk Jordrens fra en mindretalsaktionær, der som betaling har modtaget

16.943 stk. nye aktier af 2 kr. i DSV, oplyser selskabet. Herefter ejer DSV Dansk Jordrens 100 pct. via datterselskabet Miljø

og Egenproduktion. Tegningen er sket til gennemsnitskursen af alle handler den 28. december 2001, som var 202,17. Det svarer til en

overkurs på 3.391.480 kr.


De nye aktier er udstedt i henhold til bestyrelsens bemyndigelse, og efter emissionen er DSV''s

B-aktiekapital 40.500.012 kr. nominelt. Med overtagelsen af den resterende del af aktiekapitalen i Dansk Jordrens kan DSV fortsætte

sine planer om at sammenlægge Anlæg, Teknik & Miljø og KK Miljøteknik for at "udnytte mulige synergier

og samdriftsfordele selskaberne i mellem og specielt med henblik på snarlig fusion af KK Miljøteknik og Dansk Jordrens",

hedder det i meddelelsen fra selskabet. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen