Berlingske Business

Fleggaard runder to mia. kr.

Alt hvad den sønderjyske Fleggaard-købmandsfamilie rører ved fra det nye hovedsæde, Fjordgaarden, ned til

Flensborg Fjord bliver ikke til guld.



Den udsøgte fornemmelse for at gøre gode forretninger inden for en række brancher

kendetegner dog koncernregnskabet for 2002-2003, hvor omsætningen er steget med godt 500 mio. kroner til over to mia. kroner,

og hvor overskuddet før skat overstiger de budgetterede 80 mio. kr. med næsten 25 mio. kroner.



Fleggaard-familien

var indtil for få år siden hovedaktionær i Europas største distributør af mobiltelefoner og tilbehør,

Dangaard Telecom A/S, der et år katapulterede omsætningen op over seks mia. kroner. Siden er aktiemajoriteten overtaget

af tyske og schweiziske selskaber, og ledelsen har fået tid til at gå ind på nye forretningsområder.



Det

gælder Privathospitalet Kollund A/S med tidligere amtsborgmester Kresten Philipsen i formandsstolen og senest DanTrim ApS, der

driver motions- og sundhedscentre på virksomheder og forventer at eksportere konceptet til andre lande. Ligesom med de øvrige

investeringer følger købet af DanTrim de senere års strategi om at tilknytte ledende medarbejdere som mindretalsaktionærer.

Med spredningen på selskaber inden for så forskellige brancher som salg af mobiltelefoner, dagligvarer, elektronik, hårde

hvidevarer, radio- og tv-udstyr samt drift af golfbaner, privathospital og gourmettemplet Fakkelgaarden A/S kan det også være

svært at have ekspertisen til det hele. Fleggaards håndgangne mænd har stort set haft heldige hænder, for

det fremgår af beretningen, at alle betydende datterselskaber har udviklet sig positivt, både økonomisk og hvad

angår de mere strategiske skridt.



Den 50 procents ejede Dan Discount A/S med fire grænsebutikker og detailsalg af

radio og tv samt hårde hvidevarer hører til selskabets tungeste hvad angår indtjening, og kæden markerer

sig især kraftigt inden for vinimport i disse år.



Koncernselskabet ejes 82,2 pct. af familieaktieselskabet Fladkær,

mens Dangaard Telecom-topchefen Steen Folmer Pedersen har 12,4 pct, og direktør Henrik Ragn fem pct. Endelig har manden, der

startede det hele, Hans Frede Fleggaard beskedne 0,4 pct. Han er dog økonomisk dækket ind på anden vis. Fleggaard

Holding venter i dette regnskabsår et resultat før skat på 92 mio. kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen