Berlingske Business
17:42

Faurby Yachts har vind i sejlene

Hvad nytter det, at man fremstiller nogle af verdens smukkeste og bedste sejlbåde, hvis ikke ret mange er klar over det? Nogenlunde

sådan har bådebygger Niels Peter Faurby i den lille havneby Skærbæk ved Kolding Fjord tænkt i et par

år.



I alle de 26 år, han har drevet sit bådebyggeri, har han bevidst valgt, at virksomheden ikke skulle blive

større, end at han selv kunne styre tingene og bevare overblikket.



Medarbejderstaben har siden midt i 1980''erne ligget

nogenlunde konstant på omkring 22 medarbejdere, der hvert år har bygget 15-17 både, indtjeningen har været

i orden, og han har været tilfreds de smukke, slanke og hurtige både, som han og hans folk har fremstillet.

Generationsskifte

Men

da han for nogle år siden rundede 50, begyndte han at spekulere i et generationsskifte.



Det førte i september i

år til, at Johnny Quist indtrådte som aktionær og direktør med ansvar for salg og marketing.



- Den

del af virksomheden har jeg bevidst ikke gjort så meget ved, lyder det fra Niels Peter Faurby, som i den nye konstruktion har

ansvaret for produktion og udvikling. Efter at have kigget sig omkring efter en yngre partner, fik han i sommer kontakt med den sejlinteresserede

Johnny Quist, der med mange års erfaring fra byggebranchen gerne ville skifte kurs.



Efter nogle måneders forhandlinger

faldt tingene på plads, som udover at Johnny Quist købte sig ind i virksomheden også førte til en ny offensiv strategi

for Faurby Yachts A/S.

Offensiv strategi

- Jeg står for salg og marketing, og det giver Niels Peter mere tid til at

produktudvikle nye både, siger Johnny Quist.



- Vi har hver vores kompetencer, hvor vi supplerer hinanden udmærket,

og vi har vores strategier på plads blandt andet efter at have foretaget en del markedsundersøgelser.



De to partnere

vil ikke løfte ret meget af sløret for den nye strategi, men det står fast, at den er offensiv. Hidtil har man

primært satset på det tyske - og især det sydtyske - marked, men også på Schweiz og Danmark, og i de

senere år har også sejlere fra Holland og Østrig vist interesse for både den høje kvalitet og de gode

sejlegenskaber, som Faurby-bådene besidder.



Med den nye strategi vil desuden omfatte en satsning på det nordiske marked,

ikke mindst det hjemlige, hvor der igen er ved at være godt gang i salget af sejlbåde i den dyre ende, hvor Faurby traditionelt

altid har befundet sig.

Holder brugtprisen

- Vi går ikke på kompromis med materialer og bearbejdning, og hos

os kan kunderne få deres båd indrettet ud fra deres individuelle ønsker, siger Niels Peter Faurby.



Hans kunder

må være godt tilfredse, fordi cirka halvdelen af de kunder, som Faurby Yachts sælger både til, er gengangere.





Det hænger udover kvalitet og sejlegenskaber sammen med, at en Faurby sejlbåd har det lige som VW-biler, de holder

brugtprisen rigtig godt.



Og selv om den tyske økonomi skranter, og den danske eksport til Tyskland ikke har det for godt,

så har Faurby Yachts en pæn ordrebeholdning fra vores sydlige nabo.



- Vi har en kundegruppe, som værdsætter

et kvalitetsprodukt med gode materialer og godt håndværk, og et produkt som de selv kan være med til at præge,

siger Johnny Quist. - Og de vil også gerne betale for det.

Ny og større båd på vej

En anden del

af strategien går ud på at udvikle en endnu større sejlbåd end den 42 fod lange 424''er.



- Vi har pladsmæssige

be-grænsninger, så den nye båd bliver vel på 45-46 fod, siger Niels Peter Faurby.



Det er ikke mindst

et pres fra nuværende ejere af Faurby-både i Tyskland og Schweiz, som gør en ny model aktuel.



Selv om virksomheden

nu ændrer strategien i mere offensiv retning, så skal det ikke ske for hurtigt.



- Det nytter jo ikke noget, at vi

pludselig kan sælge en masse både, hvis ikke vi kan finde dygtige folk til at lave dem, siger Niels Peter Faurby. - Så

det vi gør er, at vi trykker langsomt på speederen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen