Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Faldende overskud

Det faldende overskud kan primært henføres til et fald i tjenesteindtægterne. Akkumuleret over de seneste 12 måneder

var overskuddet 35,4 mia. kr. Det viser Nationalbankens opgørelse over betalinger til og fra udlandet, som blev offentliggjort

torsdag. I juli var der en beskeden kapitalimport på netto 2,5 mia. kr. som følge af lave nettobetalinger både

til landet ved direkte investeringer og porteføljeinvesteringer og fra landet i form af øvrige investeringer.Udlandet

købte netto danske værdipapirer for 4,8 mia. kr., hvoraf størsteparten var danske obligationer. Udlændinge

købte for 4,8 mia. kr. kroneobligationer, og for 1,9 mia. kr. obligationer i udenlandsk valuta, mens der blev solgt aktier

for netto 1,9 mia. kr. Investeringen i kroneobligationer fordelte sig med køb for 8,8 mia. kr. af statspapirer og 1,1 mia.

kr. andre papirer, mens der blev solgt realkreditobligationer for 5,2 mia. kr. Nationalbanken anfører, at udlandets køb

af statspapirer frem for realkreditobligationer er en fortsættelse af de senere måneders placeringsmønster. Indlændinge

købte udenlandske værdipapirer for netto 0,2 mia. kr. Heraf blev der netto købt aktier for 1,9 mia. kr. og solgt obligationer

for 1,7 mia. kr. Det bemærkes, at nettosalget af obligationer dækker over betydelige modsatrettede bevægelser. Således

solgte pengeinstitutterne for netto 15,4 mia. kr., mens øvrige sektorer, især institutionelle investorer, købte

for netto 13,6 mia. kr. De direkte investeringer i udlandet var på 1,7 mia. kr., mens der den modsatte vej var direkte investeringer

på 10,1 mia. kr., hvoraf en væsentlig del skyldes Microsofts køb af softwareselskabet Navision. RB-Børsen











Rift

om fyrede fra Lindø

Smede, svejsere og andre arbejdere fra Lindøværftet er efterspurgte vare på det fynske

arbejdsmarked. Mens de 425 fyrede fra den sidste fyringsrunde ikke er fratrådt endnu, så er det gået overraskende

godt for de 200, der blev fyret fra værftet i juni. Det skriver Fyens Stiftstidende torsdag.



- 120 af dem var ikke længere

ledige, da vi lavede en opgørelse først på måneden, men meget tyder på, at tallet i dag nærmere

er 150, siger Odenses AF-chef Jørgen Jensen.



De 200 var først færdige på Lindø lige inden sommerferien

i juli eller umiddelbart efter i august. Så reelt har mange af dem højst været arbejdsløse en måned.

RB-Børsen

Ramte AMU-brugere

Regeringens besparelser på AMU-centrenes budgetter betyder nu, at en række

virksomheder forhindres i at sende medarbejdere på AMU-kurser, skriver Fagbladet/sid.dk.



AMU-center Nordsjælland

har lukket for AMU-kurser til virksomheder resten af året. Og en del af landets øvrige AMU-centre er også på

vej til at lukke ned for kurserne, siger formand for AMU-forstanderne Lars Bo Breddam, der mener, at arbejdsmarkedspolitikken er sat

ud af kraft. Kursusstoppet rammer virksomhederne hårdt og skyldes, at AMU-centrene har nået eller er på vej til

at nå loftet på den økonomiske ramme på området, som regeringen før sommer udstak for 2002.

Stoppet rammer især virksomhederne på certifikatområdet. For eksempel farligt gods- eller svejse-certifikater,

hvor virksomhederne ikke kan få den lovpligtige fornyelse af certifikaterne. Derfor kan de ansatte ikke udføre deres

job lovligt. nika

Udlændinge-aktivering

KL er enig i, at aktiveringen

af udlændinge skal fremmes, men den bør så vidt muligt være erhvervsrettet, så den kan føre

til ordinær ansættelse og selvforsørgelse. Det siger formanden for Kl''s social- og arbejdsmarkedsudvalg, Vagn Ry

Nielsen, i en kommentar til en ny undersøgelse fra Integrationsministeriet, der viser, at der er store forskelle mellem kommunerne

på, hvor stor en del af de nyankomne udlændinge der aktiveres. nika

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen