Berlingske Business

EU forlænger flygaranti

Det sker for at give mere tid til at få oprettet et system for gensidig forsikring.


- Vi må se, hvordan spørgsmålet

tackles i USA for at kunne bestemme, hvordan vi arrangerer vores egen forsikringsfond, siger Kommissionens talsmand Gilles Gantelet.


Han

oplyste, at EU''s transportkommisær vil holde møde med chefer for europæiske luftfartsselskaber i den kommende tid

og præsentere et EU forsalg på transportministermødet den 17. juni.


Garantierne har eksisteret siden terrorangrebet

11. september stoppede for selskabernes mulighed for at tegne forsikringer til fornuftige præmier hos forsikringsselskaberne.

RB-Børsen



Ønsker folkeafstemning

Regeringens nye planlov skal til folkeafstemning, hvis det står

til Socialistisk Folkeparti. Det fremgår af partiformand Holger K. Nielsens ugentlige nyhedsbrev.


Det sker med henvisning

til, at forskningsprofessor Esben Munk Sørensen fra Aalborg Universitet har kaldt regeringens forslag til ny planlov for Danmarkshistoriens

største byggetilladelse.


Det er Holger K. Nielsen enig i. Han mener, at planloven har så store konsekvenser for

det danske landskab, at det er nødvendigt at inddrage befolkningen direkte i sagen.


Ændringerne i planloven skal

tredjebehandles i Folketinget i dag, og ventes at blive vedtaget med stemmer fra regeringen, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti.


Kristeligt

Folkepartis regionalpolitiske ordfører mener således, at Esben Munk Sørensens udtalelser er et udtryk for hysteri

og livlig fantasi. vls



Redningsplan

Inden nytår bør der gennemføres en omfattende redningsplan for

Bornholm, mener Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup.


Han har derfor henvendt sig til økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen med en række konkrete initiativer, som skal gøre den bornholmske erhvervsøkonomi til det, Skaarup

kalder en "dynamo i Østersøen".


- Bornholm bør efter kommunesammenlægningen have en ny start. Sammenlægningen

må ikke opleves som en begyndelse til enden, men bør tværtimod rumme talrige nye udfordringer og muligheder, der

kan give Bornholm et reelt løft og tiltrække tilflyttere og erhvervsvirksomheder, siger Peter Skaarup, der mener at Østersø-øen

skal ind under den samme økonomiske forsøgordning, som bl.a. Mallorca, Korsika og De Kanariske Øer er i dag.

vls



Dyr pension

En række af arbejdsmarkedets pensionskasser har store problemer med at styre omkostningerne, der

i de værste tilfælde er seks gange så høje som de aller billigste pensionskasser.


De viser en analyse,

som Økonomisk Ugebrev har lavet. I al stilhed har nogle ligefrem hævet medlemmernes omkostninger op til 70 procent over

den seneste årrække. Det gælder bl.a. Finanssektorens Pensionskasse og BankPension, skriver Økonomiske Ugebrev.

-fmj



Teknisk skole taber

Gymnasieuddannelserne vinder terræn, mens stadig færre unge ønsker at gå på

teknisk skole. Det fremgår af de tekniske skolers eget blad, Teknisk Skole.


Bladet har lavet en gennemgang af de seneste

tal fra Undervisningsministeriet og heri fremgår søgningen mod gymnasiet er steget siden sidste år. Af niendeklasseseleverne

er det 26,5 pct., der har søgt ind på gymnasiet. Sidste år var det tal på 25,7 pct. Fra tiende klasse er søgningen

mod gymnasiet vokset fra 54,4 pct. i 2001 og til 55,2 pct. i år.



Større produktion

Industriproduktionen i Tyskland

faldt 0,3 pct. i marts sammenlignet med februar, da den steg 0,5 pct. Det viser den endelige opgørelse mandag. Den foreløbige

opgørelse viste et fald på 0,8 pct.


Sammenlignet med marts sidste år faldt industriproduktionen 3,2 pct.


Regeringen

påpegede, da de foreløbige tal blev offentliggjort, at tallene for marts var påvirket af den tidlige påske

og ventede, at de vil blive revideret svagt op. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen