Berlingske Business

Et værelse, tak

Vi har gode veje, gode offentlige transportmidler, korte afstande, en international lufthavn lige uden for døren og - hvis

vi igen sammenligner os med metropoler som for eksempel Paris og London - en trafik, som dybest set ikke volder de store kvaler for

byens gæster.


Til den lange remse af fordele ved det danske hovedstadsområde burde man naturligvis også kunne

føje: Masser af hotelværelser - igen set i lyset af de korte afstande i hovedstadsområdet. Hvis man er kongres-

og/eller messe-gæst, hvad betyder det vel så, om man skal rejse en god halv time fra sit hotel Helsingør, Hillerød,

Roskilde eller Køge for at nå København. Nej vel, hvis man har rejst en smule i de andre europæiske lande,

vil man vide, at byens udenlandske gæster nærmest opfatter storkøbenhavnske afstande som a piece of cake.


Der

er bare et problem. For uanset alle de københavnske herligheder, lider byen af et ganske væsentligt handicap. Og man

tror næppe sine egne ører: Vi har for lidt hotelkapacitet. Hvor tit har vi ikke på en tur rundt i byen sagt til

hinanden, når vi så Marriott og alle de andre hotelkoncerners potente symboler i bybilledet: Hvem i alverden skal ligge i

alle de hotelsenge?


Når der er kongres eller messe i byen, er det imidlertid langt fra problemet. Nærmere tværtimod.

I fredags tabte Bella Center et kæmpearrangement til konkurrenterne med en eneste begrundelse: Den potentielle kunde kunne ikke

få garanti for, at der ville være hotelværelser nok til rådighed i hovedstadsområdet i de dage, arrangementet

skulle finde sted.


Når man driver hotel, vil det naturligvis altid være vanskeligt at få tunge og tynde perioder

til at gå op i en højere enhed i form af en jævn belægningsprocent. Der vil være travle dage og dage

med mange tomme senge. Det kender man i hotel- og restaurations-branchen, og det tager man højde for i sin kalkulation af priserne.


Men

en negativ nyhed om et aflyst arrangement med et milliontab til følge burde kunne bruges som et positivt signal om, at det

for investorerne og developerne måske ville være en idé at kaste røntgenblikket mere på hotelsektoren.

Det er jo som bekendt behovet, der skaber markedet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen