Berlingske Business
16:16Goldman Sachs-boss driller London

Erhvervslivet tør, hvor andre tier

Energien til at præge samfundet ligger nu i erhvervslivet - den har forlængst forladt det etablerede kulturliv og de politiske partier.


De

vigtigste bidrag til påvirkning af samfundet kommer fra virksomhederne, for den politiske og kulturelle elite har mistet evnen

til nytænkning og til at opfinde brugbare løsninger på praktiske problemer.


- Her har kulturpessimismen sejret

med et rungende: ALT VAR BEDRE I GAMLE DAGE! Men virksomhederne holder stand, de er mindre ideologiske i deres tankegang og tager

hele tiden samfundets udvikling alvorligt.


Kritikken kommer fra anden sal i en hyggelig lejlighed i midten af Århus. Her

sidder den 33-årige filosof, forfatter og foredragsholder, Mads Storgaard Jensen, som aldrig har haft et job i det private erhvervsliv. Til

gengæld kender han universitetsverdenen og dele af kultur-eliten godt nok til at turde skyde med skarpt og sige, at det ikke

er derfra, de nye ideer til samfundets værdidebat kommer. I december udgav han debatbogen: "Dommedagsfesten - en kritik

af tidens kulturpessimisme". Hans budskab til det danske erhvervsliv lyder: Tag jer selv alvorligt! I har en vigtig rolle at

spille, så brug den energi, der ligger hos jer, og slå tonen an i værdidebatten.


"...de unge er blevet

politiske analfabeter. De interesserer sig for film, ved alt om musik og mode, mens deres viden om politiske forhold kan ligge på

et meget lille sted. Ikke bare er det politiske engagement væk, men det virker, som om de unges personlighed er blevet så

flygtig i tidens strøm, at det er vanskeligt for dem at fastholde arbejde, identitet, virkelighedssans", siger kulturpessimismen.

Citat fra Dommedagsfesten.


Men er der ikke lidt sandhed i det? Måske var verden bedre i gamle dage. Man brugte jo mere

tid sammen med familien, skilsmisseprocenten var ikke så tårnhøj som i dag, man var mere loyal over for sin arbejdsplads

og gik måske også oftere i kirke, og de unge lyttede mere til de ældre generationer.


Svaret er nej, hvis man

skal tro Mads Storgaard Jensen. Fortiden havde gode, men også dårlige sider, ligesom nutiden har. Man skal passe på

ikke at blive ensidig i sin kulturkritik. Det var ikke bedre i gamle dage - og når kultureliten og diverse politikere stædigt

holder fast i det samme fortærskede dogme, så er det et tegn på, at de samme grupper ikke selv har energien til

at få nye ideer.


- Gang på gang er vi i medierne stødt på det mantra, at vi ikke længere har en

fælles moral. Kulturpessimisterne føler en form for vellyst ved at prædike sædernes forfald, og det giver

et sammenhold blandt dem. Det bliver til en slags festligholdelse af, hvor skidt det står til i vores kultur. Men så kan

man godt undre sig over, at samfundet fungerer alligevel, siger Mads Storgaard Jensen.



Fra Nimbus til Ikea

Den opgivende

holdning har aldrig været dominerende i erhvervslivet. Hvis et firma ikke længere har energien til at forny sig, hvis

det ikke følger med tiden, så går det nemlig hurtigt ud over bundlinjen, og firmaet må snart lukke.


Et

skoleeksempel, vi alle kender, er den folkekære Nimbus-motorcykel.


- De lavede i mange år en motorcykel, der var

fremragende, og som jo stadig kører rundt i gaderne. Men fordi Nilfisk ikke videreudviklede sit produkt og sin produktion,

blev firmaet til sidst overhalet af de bedre og billigere tyske og japanske motorcykler.


For at overleve må virksomhederne

lytte til tidens strømninger, og det gør de i dag mere end nogensinde:


- Virksomhederne er blevet opmærksomme

på, at de skal bidrage til det samfund, de fungerer i, de skal ikke bare bidrage til sig selv, mener han.


Det kan godt

være, at virksomheder, der bevidst arbejder på at få et moderne, multietnisk, bæredygtigt og socialt ansvarligt

image, for nu blot at nævne nogle af tidens modeord, kun gør det som en slags markedsføring. Det er ikke ret vigtigt,

mener Mads Storgaard Jensen.


Ingen virksomheder er i dag i tvivl om, at der kan ligge et markedsføringspotentiale i de

store forkromede integrationsprogrammer. Det være sig bidrag til fattige børn i u-landene, bæredygtige træsorter

til sine møbler eller for den sags skyld nedtoning af personalets julefestligheder for at hjælpe indvandrere tilrette

i virksomheden. Også selvom det af og til er en hårfin grænse, og Mads Storgaard Jensen vil ikke udelukke, at Ikea

forregnede sig lidt i efterårets integrationsiver.


Måske er virksomhedernes bidrag til samfundet ikke udsprunget

af et oprigtigt ønske om at gøre verden til et smukkere sted. Og hvad så, spørger Mads Storgaard Jensen?

Selvom virksomheders sociale ansvar, den målrettede og vellykkede integrationsindsats, rummeligheden og oprettelse af skånejob

ikke er andet end virksomhedernes forsøg på at score billige markedsføringspoint, er der ikke grund til at se

ned på virksomhederne af den grund, mener filosoffen:


- Selvom det "bare" er fordi, de er blevet opmærksomme

på, at det kan ses på bundlinjen, at man er sig sit sociale ansvar bevidst, så bidrager de jo alligevel til samfundet.

For mig at se er der ikke noget galt i at fokusere på bundlinjen. Motiverne er ligegyldige. Om du hjælper f.eks. den tredje

verden, for nu at tale u-landspolitik, for at tjene penge eller for at hjælpe dem, er ligegyldigt: Hvis de bare bliver hjulpet

i begge tilfælde. Det vigtige er konsekvensen.


"Politikerne har marginaliseret sig selv, de er blevet funktionærer,

der passer deres job i ro og mag uden virkelig at brænde for at foretage gennemgribende forandringer af vores samfund. Ingen

tør længere stille sig op med store planer for fremtiden, for i nutidens samfund er det ikke politikerne, der alene styrer,

i hvilken retning samfundet bevæger sig" siger kulturpessimisterne. Citat fra Dommedagsfesten.


Læren er, at

erhvervslivet -uanset virksomhedernes motiver - netop er den energikilde i Danmark, der tør tage de nødvendige initiativer

til at sætte gang i debatten om værdier i samfundet. Det gør den kulturelle og politiske elite nemlig ikke!


-

Om jeg redder en fra at drukne for at blive berømt og udråbt til helt, eller om jeg gør det for at redde et værdifuldt

menneskeliv, er sandsynligvis fuldstændig ligegyldigt for den, der er ved at drukne.


Bogen "Dommedagsfesten - en kritik

af tidens kulturpessismisme" er udgivet på forlaget Centrum i december 2001 - 292 sider. Pris 269,00 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen