Berlingske Business
17:42

Erhvervsklimanyt

BNP faldt i andet kvartal

Det danske bruttonationalprodukt (BNP) faldt 0,6 pct. i 2. kvartal opgjort sæsonkorrigeret

og set i forhold til 1. kvartal. Det viser en revideret opgørelse fra Danmarks Statistik, mens den tidligere opgørelse viste

et fald på 0,5 pct.



- Selvom stigninger i eksporten og det private forbrug bidrog positivt til væksten i BNP, kunne

det ikke opveje faldet i de faste bruttoinvesteringer og lagrene, bemærker Danmarks Statistik.



Set i forhold til andet

kvartal året før var der tale om et fald i BNP på 1,0 pct. mod tidligere opgjorte minus 0,8 pct. BNP er her opgjort

i ikke-sæsonkorrigeret i faste priser.



Nedrevideringen på 0,1 pct. point på kvartalsbasis skyldes, at væksten

i importen justeret op fra minus 2,0 pct. til minus 1,0 pct., væksten i de faste bruttoinvesteringer er justeret op fra minus

5,0 pct. til minus 4,4 pct., mens eksportvæksten er justeret ned 0,7 pct. til 0,4 pct., og væksten i det private forbrug

er nedjusteret fra 0,3 pct. til 0,2 pct.



For første halvår som helhed er der tale en BNP-vækst på 0,2

pct. i forhold til samme periode året før, revideret ned fra en tidligere opgjort vækst på 0,3 pct. RB-Børsen

Totalkredit

opjusterer

Totalkredits fremgang fortsatte i årets tredje kvartal, hvilket onsdag førte til en opjustering af ledelsens

forventninger til hele året. Det fremgår af regnskabet for de første ni måneder af 2003, som blev offentliggjort

onsdag. Realkreditinstituttet, som Nykredit er ved at overtage, fik således et nimåneders-overskud før skat på

365 mio. kr. mod 227 mio. kr. i samme periode et år tilbage. For hele 2003 opjusterer selskabet atter forventningerne. Denne

gang til et overskud før kursreguleringer, ekstraordinære omkostninger og skat på ca. 440 mio. kr. Dermed blev

forventningerne opjusteret for anden gang i løbet af få måneder. I forbindelse med offentliggørelsen af

halvårsregnskabet i august blev forventningerne hævet fra 325-350 mio. kr. til 400-425 mio. kr. Forlovelsen med Nykredit

sætter sine spor i regnskabet, som viser ekstraordinære udgifter på 20 mio. kr. Den endelige fusion med Nykredit

er trukket ud, da Konkurrencestyrelsen fortsat behandler sagen. Der sigtes mod en afklaring inden 1. november, og i regnskaber anfører

Totalkredit, at aktionærerne ventes at acceptere Nykredits købstilbud inden for den kommende måned. RB-Børsen

Færre

konkurser

Antallet af både tvangsauktioner og konkurser faldt i september i forhold til antallet måneden før, når

der korrigeres for sæsonudsving. Det viser tale fra Danmarks Statistik.



Antallet af kundgjorte tvangsauktioner faldt således

fra 282 i august til 278 i september i sæsonkorrigerede tal. Antallet af konkurser faldt fra 216 i august til 197 i september.



Hos

Danmarks Statistik foretrækkes tremåneders-opgørelser, og de viser en stigning i antallet af både tvangsauktioner

og konkurser. Antallet af konkurser steg i sæsonkorrigerede tal med 9 pct. fra perioden april-juni til perioden juli-september.

Og for konkurserne var der tale om en stigning på 12 pct. fra april-juni til juli-september. I forhold til samme periode sidste

år var antallet af kundgjorte tvangsauktioner steget 11 pct. i juni-september, og antallet af konkurser var steget 3 pct. RB-Børsen

Mindre

olieproduktion

Den gennemsnitlige daglige olieproduktion i september fra Dansk Undergrunds Consortiums (DUC''s) 14 oliefelter i Nordsøen

faldt til det næstlaveste niveau endnu i år og lå 5 pct. under august-produktionen. Alligevel ligger den samlede

årsproduktion til dato fortsat knap 2 pct. over samme periode sidste år.



Det fremgår af produktionstal fra

A.P. Møller, der er operatør på felterne. Der er dermed fortsat udsigt til produktionsrekord i år, om end den

på nuværende tidspunkt ser ud til at blive lavere, end forudset af Energistyrelsen tidligere på året.



Ifølge

Energistyrelsens rapport "Danmarks olie- og gasproduktion 2002" fra juni var der ventet en produktion fra DUC-felterne på

18,2 mio. kubikmeter, svarende til ca. 114,5 mio. tønder. I årets første tre kvartaler har produktionen ifølge

RB-Børsens beregninger været på knap 84 mio. tønder, svarende til 9,3 mio. tønder om måneden

i snit, mens Energistyrelsen har forudsat en månedsproduktion på 9,5 mio. tønder. Dermed ligger produktionen efter

årets første ni måneder 1,5 mio. tønder under det ventede. RB-Børsen

USAs olielagre

vokser

De amerikanske olielagre steg markant i sidste uge, og meddelelsen herom fik umiddelbart prisen på olie til at falde.





Tal fra det amerikanske energiministerium (DOE) viser, at lagrene er steget med 5,4 mio. tønder til 286,2 mio. tønder,

mens andre tal fra American Petrol Institute (API) viser, at lagrene er steget med hele 8,2 mio. tønder til 282,0 mio. tønder.

Til sammenligning havde analytikere adspurgt af Bloomberg News blot ventet en stigning på 1,13 mio. tønder. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen